Svar: Rundet 1 år
Kære Sussie
Tillykke med 1 års fødselsdagen :)
Sundhedsstyrelsen har den 27. maj 2010 udsendt nye retningslinjer vedr. D-vitamin til børn.
Det anbefales at alle børn 0-2 år får 10 mikrogram (400IE) D-vitamin dagligt. Dette gives til de mindste børn som dråber.
Børn kan fra ca. 1½ års alderen tilbydes en multitablet dagligt, som indeholder 10 mikrogram D-vitamin. Den vil dække barnets behov og barnet behøver ikke også at få d-dråber. En multitablet gives normalt tidligst fra 1½ års alderen på grund af risikoen for fejlsynkning, men knækker du vitaminpillen i kvarte eller knuser den, er det fint at give den her fra 1 års alderen.
Jern behøver du ikke fortsætte med, der vil også være lidt jern i en multivitamintablet og derudover skal jernbehovet dækkes via kosten.
De fleste børn vil kunne tygge brød med hele og grovere kerner omkring 1½ års alderen, men der sker ikke noget ved at du forsøger at give lidt grovere brødtyper nu. Prøv at variere det, så han nogle dage spiser samme type brød som du selv, og andre dage før lidt blødere brødtyper. Hvis han får for mange kerner, og ikke kan tygge dem godt nok, vil de komme hele igennem systemet og kan give lidt løs mave - men så ved du hvorfor han har det og kan så give ham ...
... mindre groft brød næste gang :)
Efter 1 års alderen må børn gerne få honning, ligesom de også kan begynde at få de lidt mere proteinholdige surmælksprodukter som f.eks. ymer og ylette.
Det anbefales at man i 1-3 års alderen giver børn letmælk og mælkeprodukter med 1,5% fedtindhold. Hører jeres dreng til de meget slanke børn, er der dog ikke noget i vejen for at I fortsætter lidt med sødmælken stadig, I kan så evt. variere det lidt, så han nogle gange får sødmælk (3% fedt) og andre gange får letmælk/letmælksprodukter.
Det er en god idé stadig at bruge mælk i hans grød, så han får lidt ekstra energi den vej og en klat smør i havregrøden skader ikke :)
Efter et års alderen begynder mange børn at spise mere selektivt, lysten til at smage og putte i munden er ikke så stor og de vokser heller ikke så meget som tidligere. De har derfor stadig brug for at få mange små og hyppige måltider og det er vigtigt at de også stadig får fedt. Det er vigtigt at børn ikke spiser fedtfattigt, men de behøver ikke så store mængder fedt som børn under 1 år gør ...
Du skal dog prøve at have fokus på de sunde fedtstoffer, det vil f.eks. sige fedt som han får fra fisk.
Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)
Rigtig god jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sele til barnevogn
Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.
Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.
Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...
Autostol
Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.
Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.
For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.
Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

