Annonce

Annonce

Svar: Vågner tidligt - 9 mdr.


6. december 2010

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Betina

Tak for dit brev og velkommen til :)

Din datter sover en del i løbet af dagen, ofte 4½ time samlet og det betyder naturligt at hendes nattesøvn bliver lidt kortere. Samlet set, har hun brug for at sove ca. 14 timer i døgnet og det gør hun som tingene er nu.

Det der kunne være ønskeligt var at hun sov lidt mindre om dagen og dermed forlængede sin nattesøvn og det er helt rigtigt tænkt, at I kunne hjælpe hende til dette, ved at afkorte hendes formiddagslur stille og roligt.

Det er netop vigtigt at det bliver stille og roligt og problematikken hos jer er, at hun jo naturligt er træt allerede kl. 8, når hun vågner kl 5. Og hvis hun fortsat puttes til morgenlur i stedet for en formiddagslur, så vil det sandsynligvis ikke give ekstra søvn om morgenen, men kun gøre at hun bliver ekstra træt hele dagen igennem og forlænger sin nattesøvn ved at gå tidligere i seng ... Hendes sengetid skal stadig bibeholdes som den er nu, det er jo om morgenen hun gerne må begynde at sove lidt længere.

Derfor er det en god idé, hvis I kan forsøge at putte hende lidt senere til lur om formiddagen, så hun ikke puttes allerede kl. 8, men først kl. 8.15. Dagen efter kl. 8.30 så kl. 8.45, så kl 9 osv. så hun begynder at sove lidt senere lur.

Samtidig med dette skal I så også forsøge at afkorte hendes formiddagslur, så hun sover 15 minutter mindre, det vil sige at hvis hun plejer at vågne kl. 11, så vækkes hun nu kl. 10.45, så kl. 10.30. På den måde får I både flyttet hendes lur til senere og får samtidig afkortet formiddagsluren.

Dette burde gøre, at hun naturligt begynder at få forlænget sin ...


Annonce

... nattesøvn og altså forlænger om morgenen. Netop det at flytte på hendes lur, så den også ligger senere, gør at middagsluren bibeholdes og hun stadig er parat til at komme i seng kl. 19.30-20 som nu. Og så putte tidspunktet altså ikke flyttes frem, så I får forlænget nattesøvnen i den rigtige ende:)

Den plan I skal nå frem til ser således ud:

Tidlig morgen 04/05: Ammes og sover videre

Morgen 7: Øllebrød som nu

Formiddag 8.30-9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos (jerntilskud), vand af kop.

Puttes til formiddagslur ca 9-9.30

Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsager, grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Ammes og puttes til middagslur - den vil naturligt ligge lidt tidligere end nu, fordi formiddagsluren er kortere. Så hun vil måske være parat til at sove kl. ca 13.30

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, yoghurt med frugtmos som nu, vand af kop.

Aften 18: Familiemad, risretter, pastaretter, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags, vand af kop.

Ammes og puttes til natten 19.30-20

Det er altså hos jer vigtigt at være opmærksomme på, at formiddagsluren både skal afkortes men også skal lægges senere. Og dette gøres ved at flytte og afkorte med 15 minutter af gangen dag for dag, indtil I fornemmer at det fungerer. I skal indstille jer på at det kan tage nogle uger, at få den nye rytme passet ind - det er sjældent noget der ændres fra dag til dag. Men uger er også til at have at gøre med og en periode der kan overskues ... :)

Rigtig meget held og lykke med det projekt :)

Rigtig god jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Udslæt - hos børn

Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:

- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...

Læs mere i Babylex

Medicin til børn

Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.

Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit råd om uld til min søn, det var nok det bedste råd jeg nogensinde har fået :) Der blev godt nok kigget mærkeligt på mig, da jeg begyndte at lede efter uld i butikkerne, så det måtte hentes hjem fra Danmark til sidst.

Hilsen mor fra udlandet


Annonce