Svar: Vil sove ved mor og far om natten
Kære Kristina
Hvor er det dejligt at høre at jeres lille pige trives så godt og har fået plads hos en god dagplejer :)
Det kan sagtens være alder og udvikling der lige nu gør, at jeres datter søger især mor om natten. Hun er godt igang med at kravle og har gjort det et stykke tid, så hun er sandsynligvis også begyndt at rejse sig ved tingene og gå rundt ved borde osv. Denne motoriske udvikling, at bevæge sig mere og mere rundt i verden på egen hånd, det giver nye stimuli, nye oplevelser og alt hvad hun oplever skal bearbejdes i drømme om natten.
For at børn kan adskille sig, bevæge sig ud i verden på egen hånd, så er de nødt til at føle sig godt tilknyttet og derfor vil man i de perioder, hvor børn begynder at kravle og hvor de begynder at gå rundt, ofte opleve at de klynger sig lidt mere til de voksne. Det er en slags separations-gentilnærmelsesfase hvor barnet på den ens side adskiller sig og nogle gange skubber forældrene væk og på den anden side, pylrer og klynger sig lidt ekstra.
Netop om aftenen, hvor de skal overgive sig til søvnen og i løbet af natten viser dette sig ofte og det er rigtig vigtigt at lytte ...
... til dette og anerkende barnets behov for at have jer ekstra meget nær.
Men som du skriver, skal man naturligvis være opmærksom på at hun jo også bliver mere og mere bevidst, og derfor naturligt godt kan komme ind i en vane med at søge jer - det er jo lidt mere hyggeligt at ligge mellem jer, end det er at ligge for sig selv. Derfor skal I naturligvis forsøge at finde balancen mellem at give hende den nærhed og tryghed hun viser behov for, men også holde fast i at hun f.eks. stadig skal puttes i sin egen seng og forbinde sin seng med stedet, hvor hun falder i søvn.
Når hun vågner og er helt ulykkelig, skriger og kun kan falde til ro hos jer, så skal hun naturligvis ind til jer og det er helt okay. Når du så føler at pladsen bliver for trang og når hun sover godt igen, så kan du bære hende tilbage i egen seng igen og lade hende sove videre der. Det kan gøre, at hun stille og roligt begynder at fornemme at sove hele natten i egen seng, fordi hun både puttes og vågner i sin seng. Hun vil sandsynligvis ikke have nogen erindring om at hun har været omkring dobbeltsenge kl. 02-03 ...
Rigtig meget held og lykke og rigtig god jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bleer
Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.
Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

