Annonce

Annonce

Svar: Manglende nattesøvn - 2 år


6. december 2010

Kategori:
Alder:
2 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte familie

Tak for jeres brev og fine beskrivelse af jeres lille dreng og alle de overvejelser I har gjort. Det lyder som om at I er meget opmærksomme på jeres dreng generelt og især i forhold til hans søvn og de udfordringer I har der, forsøger at sikre både gode sovevaner, tryghed, stabilitet, gode fødevarer osv.

Der vil naturligt være perioder i børns liv, hvor de sover dårligere i andre perioder. Det gælder når de udvikler sig rigtig meget og det gælder naturligt når de er syge. I disse perioder, er det vigtigt at man giver barnet den nærhed og tryghed som barnet viser behov for - det er perioder og det ændrer sig igen.

Netop mellemørebetændelse, langvarige periode med smerter, konstante opvågninger, manglende forståelse hos barn af hvad der sker - det gør bare ondt, dræn anlæggelse osv. Det er alt sammen med til at lagre sig i kroppen og give langvarige søvnproblemer. De fleste børn med øreproblemer, sover dårligt og sover dårligt længe! Også selvom de får lagt dræn, simpelthen fordi kroppen husker og det tager tid at få indlagret en ny erfaring.

Jeres dreng lyder til at være meget tryghedssøgende og have rigtig meget brug for at mærke jer, mærke jeres nærhed og ligge helt tæt på jer. I fortæller at I ligger i samme værelse og det synes jeg ikke I skal lave om på, det vil ikke hjælpe nogen af jer, at I flytter i stuen og sover, netop fordi han søger trygheden så meget.

Spørgsmålet er om I mon kunne drage fordel af at give ham en åben seng, men koble hans seng til jeres. Så han stadig puttes i egen seng og lærer at sove i egen seng, men så I har mulighed for at lægge en hånd over til ham, lade ham mærke at I ...


Annonce

... er der osv. Uden at han behøver rejse sig, blive løftet op, være vågen osv. for at komme over til jer.

Jeg ved ikke hvordan jeres seng står og hvad mulighed der er, men måske kunne man udnytte netop at I sover sammen til at udbygge sengen - så I ligger på 3 x 2 meter i stedet for 2 x 2 meter ...? Kunne man ikke forestille sig, at han ville finde større ro om natten og at I også ville sove bedre, hvis I havde plads nok ... bare en tanke ... Det er rigtigt at jeres dreng godt kan have en vanebetinget opvågning og det er rigtigt at han sandsynligvis finder størst tryghed hos jer - spørgsmålet er om I ikke er nødt til at leve med dette som tingene er lige nu og derfor må indrette jer, så det blive tåleligt for alle....

Det er vigtigt at I bibeholder jeres regler om at han ikke skal se fjernsyn og at I bliver i soveværelset om natten. Holder fast i at det er sovetid og ikke legetid osv. En natlampe ... tja, mon det er nødvendigt, netop når I sover sammen og med ord kan berolige ham og kan give ham en hånd at holde i "shhh skat, mor er lige her, sove nu, nat nat".


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Børn er forskellige også når det kommer til søvn, sovevaner og behov for tryghed. Og det er rigtig vigtigt at I er opmærksomme på at jeres dreng her har brug for mere nærhed end andre børn har - ikke alle børn, for der er bestemt mange andre børn der er ligeså tryghedssøgende som jeres dreng :) det vigtige er dog nok at anerkende det og give ham den nærhed han søger - jeg tror på at I på sigt får bedre søvnvaner ved dette end ved at lade ham græde sig i søvn, alene...

Lidt tanker frem og tilbage, håber I kan bruge det lidt videre, fortsat held og lykke.

Rigtig god jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Muslingeskaller - brystvorte

Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.

Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...

Læs mere i Babylex

Pethidin ved fødsel

Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.

Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.

Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.


Annonce