Annonce

Annonce

Svar: Kan jeg lære hende sovevaner nu?


7. december 2010

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Prinsessens mor

Tillykke med den lille pige og velkommen til :)

Det er naturligt at din datter viser et stort behov for tryghed og nærhed, med den alder hun har. Det er naturligt i forhold til hendes alder og det vil ændre sig i takt med at hun bliver ældre. Det er dog uholdbart i længden, hvis hun kun vil sove i dine arme, du har jo også andre ting du skal i løbet af en dag. Jeg tænker derfor, at det vil være en god idé at forsøge at lære hende at sove for sig selv. Altså at hjælpe hende til en god rytme også for jer alle på sigt.

Jeg kan ikke ud af dit brev se om du ammer eller giver flaske, men uanset hvad, så er det vigtigt at mælk indgår som en fast del af hendes putteritual og netop med den alder hun har nu, vil det være rigtig godt at arbejde på lidt faste rutiner og lidt fast rytme og ritual omkring søvnen.

Det vil være hensigtsmæssigt at hun ammes eller får flaske og når hun så efterfølgende viser træthedstegn, så gør du klar til at putte hende. Hvor du normalt ville have hende i din favn, så skal hun svøbes. Det at være svøbt vil give hende fornemmelsen af tryghed og at være tæt - men det vil være af et klæde og ikke af dine arme.

Det er naturligt at hun protesterer, når hun lægges fra en varm favn ned i en kold seng. Det skrift er ikke rart for hende og derfor bliver hun ked af det og vil ikke sove videre. Svøbet vil hjælpe hende her, hun vil rent fysisk få hjælp til at holde sammen på sig selv og vil sove roligt videre.

Når du lægger hende fra dig, skal det være inden hun falder i så dyb søvn, at hun ikke ænser at hun bliver flyttet. Det er synd for hende, hvis hun sover godt og idet hun så lægges ned, så oplever hun et skift og bliver forskrækket fordi hun pludselig er lagt et helt andet sted. Det er utrygt. Det er derfor vigtigt at hun lige når at følge lidt med i at hun rent faktisk flyttes, men samtidig på et tidspunkt, hvor hun er træt nok til at sove videre og ikke protesterer - det er svært, men det kan lade sig gøre.

Start med at skifte hende og svøb hende i forbindelse med skiftning. Giv hende mælk ...


Annonce

... (bryst/flaske) og erstat herefter gerne med en sut og en sutteklud, som kan følge med hende ned i sengen. Se og lyt til hendes vejrtrækning, hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte hende fra din favn ned i egen seng. Hun er stadig svøbt og hun har sin sut.

Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser. Ligger hun i liften, så sving liften stille og roligt frem og tilbage, ligger hun i barnevognen så tril den lidt, så hun på den måde lulles til ro.

Et svøb kan være et rigtigt svøb, som man kan købe, du kan også med fordel bruge f.eks. en voksipose, duni-duo, slee-bee osv. hvad de nu hedder de forskellige soveposer til børn. Det at blive puttet i en pose, kan være en del af det faste putteritual og kan være det, som hun på sigt lærer at forbinde med at nu er det sove tid.

Det er for tidligt at lære hende at sove kl. 20 - hvorvidt hun er klar til at sove på det tidspunkt afhænger fuldstændig af hvor meget hun har sovet i løbet af dagen og hvor sent hun er stået op fra sin sidste lur.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Med hensyn til "far er ligeså god" så kommer det jo helt an på hvad det drejer sig om. Hvis hun har brug for mor, fordi hun har brug for mælk og naturligt forbinder mor med dette, så er det kun mor der dur og sådan må det være. Hvis hun modsat, har svært ved at finde ro, fordi mor dufter af mælk og hun derfor tror hun skal spise hele tiden, så kan hun sandsynligvis bedre finde ro hos far og så er han den bedste lige der.

I skal ikke kæmpe om at få hende rolig, den der er bedst til at få ro på, skal gøre det.

Læs i øvrigt min bog "Sådan får du dit barn til at sove!" om børn, søvn og hvad man kan forvente fra nu af og til hun bliver 3-4 år gammel ...

Fortsat held og lykke og rigtig god jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fladt baghoved

Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...

Læs mere i Babylex

Ultralydsscanning - gravid

Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.

Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen, Det er simpelthen så dejligt at jeg har fundet dig på nettet.. Dig kan jeg skrive til med alle mine tanker og udfordringer, og så får jeg et fornuftigt og brugbart svar – tak!!!


Annonce