Svar: Vågen i løbet af natten - 12 mdr.
Kære Louise
Det lyder umiddelbart som en overgang og altså en periode I skal igennem :) Der er ikke umiddelbart noget i planen for dagen, tidspunkterne for søvn, som indikerer at jeres dreng skulle sove så meget, at han naturligt ville vågne om natten.
De fleste børn vil i 12 måneders alderen sove ca 13½ time i døgnet, ofte fordelt med 11 timers nattesøvn og 2½ timers middagslur. Jeres dreng sover 11 timer om natten og 3 timer om dagen, han sover altså lidt mere end gennemsnittet, men stadig fuldstændig normalt og at det er et gennemsnit betyder jo netop at nogle børn sover lidt mere og andre lidt mindre ...
I skal naturligvis sikre jer at han ikke vågner fordi han er sulten og jeg vil foreslå jer at I supplerer ham med en godnatgrød inden sengetid, så han får lidt ekstra i maven, der kan mætte ham lidt længere tid. Det kunne være en havregrød, som bliver en del af hans putteritual fremover og flasken kan stille og roligt erstattes af lidt mælk af en kop.
I skal naturligvis også ...
... sikre jer, at han ikke vågner fordi han har ondt, det kunne være tænder eller ører der gav problemer. Han lyder dog ikke til at vågne med gråd, men snarer til at ville lege og være i hopla ...
Det er også sådan at vi i vores naturlige cirkadiske rytme, har et dyk om dagen og det modsatte peak om natten. De fleste af os har det omkring kl 15 og 03. Vi er trætte om eftermiddagen, har brug for lidt kaffe og lidt sødt, for at få energien op (her har vi vores dyk) og så har vi det modsatte peak om natten hvor vi vågner, måske går vi ud og tisser og går i seng igen ...
Børn har også dette i deres rytme og da jeres dreng naturligt sover middagslur omkring kl. 12-01, så kunne det være forklaringen på at han har et peak om natten kl 24-01 ...
Det er en god forklaring og detsværre ikke noget man kan gøre så meget ved. I må prøve at få ham til at sove videre, så godt I kan, evt. tage ham ind til jer, for at se om han kan sove bedre der :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Rigtig god jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......
Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.
Endnu engang tusind tak.

