Brev:
Kan et tigerspring drille appetitten?

Hej Helen.
Tak for svaret om Oswalds ændrede døgnrytme. Vi hænger på og får stadig alle tre vores nattesøvn, kun afbrudt af spisning.
Nu er det så sådan, at Oswald er begyndt at fjolle og miste koncentrationen når han spiser om dagen.
Hvor han før har spist 165 ml MME 5 gange om dagen og 2 om natten, så er han begyndt at kun ville spise ca 110-120 ml om dagen ad gangen. Han får dog også tilbudt 100 ml inden han puttes til lur og oftes ryger det hele ned, men også nogle gange kun 50-60 ml.
Han bliver 4 mdr. her den 15 december og er meget aktiv når han er vågen.
Når han ligger på maven bliver den ene arm strakt frem efter ynglingslegetøjet og han kan også ligge selv og smage/hive i /kigge på sit legetøj.
Han rækker ud efter legetøjet og når han får fat, så holder han FAST!
Han er også glad for at komme op og stå og hoppe og får lov til at sidde en smule med støtte fra puder.
Han er ikke begyndt at trille endnu, hverken den ene eller anden vej, men gør anlæg til det hvis han f.eks ligger på ryggen, nøgen på puslepuden nede på gulvet. Tror at han kan få bedre fat med bare tæer (?).
Jeg ...
... ved at han kun er 4 mdr. men kan et tigerspring drille hans appetit? Og hvornår kan man nogenlunde regne med at tigerspring indtræffer?
Han vejede for en måned siden 7.100 gram og var 65 cm. Fra fødslen var han lille, "kun" 2790 g, så man må jo sige han har taget fint på.
Vi er ikke deciderede urolige, men når man giver flaske kommer man jo til at fokusere meget på ml og undrer sig når noget ændres.
Oftes virker det som om han spiser til den lille sult er stillet og så starter han ellers med at smile og lege med sutten på flasken. Han gumler på den og pludrer mens han har den i munden.
Hvis vi fjerner den og prøver at "starte forfra" tager han den også gerne, men kun for at lege med den og spytte den ind og ud.
Der er helt klart noget koncentration der er røget og vi prøver derfor også med slukket fjernsyn og radio, ja generelt rolige omgivelser. Vi spiser i stuen, men overvejer at prøve at gå i soveværelset med ham.
Derudover har vi fulgt 3 timers reglen mht. mad. Tror du vi skal vente til han selv melder sig, da det så kan være han er "rigtigt" sulten?
På forhånd tak.
Hilsen Helene
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Mødregruppe
De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.
Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.
Det kan være en stor glæde at mødes med andre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".
Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.
Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.
Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.
Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)
Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)
God sommer