Svar: Vågner om natten - 3 mdr.
Kære Jannie
Der sker rigtig meget med din datter lige nu, netop i 3-4 måneders alderen ændrer børns søvn sig og man oplever ofte at barnet begynder at powernappe lidt mere dagen igennem. Samtidig vil mange børn også have behov for mere mad, de er ekstra opmærksomme på verden, lader sig let forstyrre når de spiser og man kommer hurtigt ind i en rytme, hvor barnet slatspiser og slatsover lidt ...
Der er derfor rigtig vigtigt at du er opmærksom på at din datter får mælk nok hele dagen igennem. Vi sover alle bedst på fyldt mave og det er helt naturligt og helt relevant at du ammer hende inden hun skal sove. Faktisk vil det være rigtig godt, hvis du kunne amme hende fra det ene bryst, når hun vågner af en lur, lege med hende, skifte hende osv. og så amme fra modsatte bryst inden hun skal sove igen. Næste gang hun vågner, så ammer du fra den side, hvor hun tog toppen sidst, sikrer dig at hun spiser godt og effektivt der, skifter hende og tilbyder toppen fra modsatte side inden hun igen skal sove.
Ved at tilbyde hende bryst fra begge sider imellem hver lur, så sikrer du for det første at hun får mælk nok, derudover øger du din mælkemængde - netop hyppigheden ...
... af amning er vigtig for mælkedannelsen.
Det at hun søger brystet ekstra om natten, er altså aldersmæssigt helt normalt og det kan hjælpe at du sikrer hende ekstra mælk i løbet af dagen, så hun ikke behøver indhente det om natten. Men når det er sagt så er det faktisk helt normalt at børn i 3-4 måneders alderen ikke kan sove mere end 3-4 timer af gangen, før de skal spise igen. Man kan godt være heldig at få 5 timers nattesøvn og det er helt okay, det gør så bare at barnet spiser lidt hyppigere i løbet af dagen. At din datter har kunne sove 5-9 timer uden at få mad er helt usædvanligt og jeg er nødt til at sige til dig, at det skal du ikke forvente fortsætter.
Når hun begynder med skemad på et tidspunkt, så vil mælkebehovet stadig være stort og hun vil naturligt have brug for mælk aften, sen aften og tidlig morgen - og måske også midt om natten. I starten er mælkeindtaget nemlig det samme som tidligere og skemaden kommer ud over, så hun vil naturligt have brug for at blive ammet på ydertidspunkterne for at have plads til begge dele og få sit behov dækket sufficient.
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med hende :)
Rigtig god jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Downs syndrom
Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.
Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.
Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

