Annonce

Annonce

Svar: Amning, mælkebehov


11. december 2010

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Ditte

Når man ammer, så ved man jo aldrig helt hvor meget barnet får og derfor kan det være svært at sætte præcist antal på amninger.

Det er min erfaring at de fleste børn i 7 måneders alderen vil trives godt med 4 amninger dagligt, i 8-9 måneders alderen trappes ned til 3 amninger og i 10 måneders alderen vil to amninger ofte være nok. Det samme gælder faktisk flaske, hvor barnet har brug for to flasker (= 400ml) mellem 10-12 måneders alderen for at få sit behov for jern dækket.

I takt med at barnet begynder at spise mere og mere skemad, vil antallet af amninger naturligt nedsættes. En vis mængde mælk er dog stadig nødvendigt, både for at sikre barnet blandt andet kalk, men bestemt også for at sikre barnet væske nok.

Jeg kan ikke se hvad din dreng vejer nu, men jeg kan i et af dine tidligere breve se, at han har rundet de 9 kg .. Så hvis han f.eks. vejer 10 kg nu, så er hans udregnede væskebehov mellem 1000-1500 ml i døgnet. Lægger vi os derimellem, så skal du nok regne med at han har brug for ca 1250ml ... især hvis han er aktiv, kravler rundt, rejser sig og bruger sig selv rigtig meget fysisk, så forbrænder han en del og sveder også naturligt væske ud.

Det kan være meget svært for børn at nå op på denne mængde selvom de er gode til at drikke af en kop og selvom de også får lidt væske via maden. Derfor vil mit skøn være at din dreng fortsat har brug for 3 amninger i døgnet, han er jo ikke blevet mindre ... :)

Mit forslag til en dagsplan til et barn på 8-9 måneder ser således ud:

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: ½ bolle ...


Annonce

... med smør, ost, frisk frugt, vand af kop.

Formiddagslur

Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg som tun, makrel, sildepostej, rognguf. Suppleres med kogte grøntsager, stykker af frikadelle, en kartoffelbåd eller anden rest fra aftensmaden. Og suppleres også stadig gerne med grøntsagsmos med kød eller fisk. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca 13.30

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, en lille portion tykmælk med rugbrødsdrys, revne æbler eller lignende. Vand af kop

Aften 18: Familiemad, pasta med kødsovs, lasagne, frikadeller (kød eller fiskedeller), laks, fiskefilet, risretter osv. Mad som I andre spiser, der skal være mad i stykker og moset mad. Vand af kop.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Suppleres med en godnatgrød inden sengetid

Ammes og puttes til natten ca kl. 20

Sen aften eller en gang i løbet af natten: Ammes

Det er rigtigt at sødmælk, surmælksprodukter osv. godt kan gives, men sundhedsstyrelsen anbefaler at det først udgør en større del af barnets indtag efter 9 måneders alderen. Derudover anbefales det at amme indtil barnet er 12 måneder gammelt eller så længe barn og mor har lyst. Ammer man ikke, gives modermælkserstatning til barnet er 1 år.

Min anbefaling er derfor at du bibeholder amning 3 gange dagligt, til din dreng starter vuggestue og når han så starter der, så vil amningen inden middagslur naturligt forsvinde og de to amninger der er tilbage ligger så aften og sen aften eller aften og en gang i løbet af natten.

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Rigtig god jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Navlestreng

Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.

Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.

Når moderkagen...

Læs mere i Babylex

Tidlig født

Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.

Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.

Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.

Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for din altid rigtigt gode brevkasse, med masser af nyttige råd og gode, personlige og vedkommende svar.

Jeg glæder mig altid til at modtage svar fra dig.

Sebastians mor


Annonce