Brev:
Amning vs. flaske

Hej Helen
Tak for dit sidste brev angående en madplan for vores datter. Det går rigtig godt med maden og vi følger din plan.
Det vi kæmper med lige nu, er at vores datter er begyndt at sove mere uroligt om natten og har flere grædende opvågninger og svært ved at falde i søvn igen.
Jeg plejer at amme hende ved 19.30 tiden inden putning, igen ved 02.00 tiden og tidlig morgen ved 05.00 tiden. Nu er hun så begyndt at vågne allerede kl. 23.30 og er ikke til at få til at sove videre uden bryst. Herefter vågner hun flere gange og græder og er til tider meget svær at få beroliget. Det ender altid med at vi tager hende over i vores seng. Det hjælper lidt på det, men hun sover stadig uroligt og vågner mange gange. hendes seng står stadig i vores værelse, men vi overvejer snart at flytte hende til eget værelse.
Fra hun var ca. 6 måneder har hun kun villet amme ved mit ene bryst. Det er også gået ok og der har været nok mælk. Nu føler jeg dog ikke der er så meget længere og hun synker ikke så ofte som før. I nat hvor hun vågnede tidligt og var ked af det, ammede jeg hende og lagde hende tilbage i egen seng. Hun var dog meget urolig og begyndte at græde. Vi tog hende op, men det hjalp ikke. Derfor ...
... prøvede vi med en flaske. Hun drak hurtigt 150 ml. herefter faldt hun i søvn efter ca 30 min i sin egen seng.
Nu går jeg og overvejer at stoppe med amningen (som jeg ellers er glad for), da jeg er bange for hun ikke får nok mælk mere. I stedet vil vi så give mme i flaske. Måske kunne det også hjælpe med til at hun snart begynder at sove til tidlig morgen uden amningen om natten...?
Jeg ser du ofte anbefaler en godnatgrød. Jeg synes bare det er så tæt på hendes aftensmad, da hun bliver puttet ca 30 min efter denne. Tror ikke hun er sulten allerede igen.
Mine spørgsmål er følgende:
- Tror du hun er sulten og ikke får nok mælk hos mig mere?
- Er det ok at køre videre med kun flaske, eller er det et dumt tidspunkt at starte op med flaske i forhold til hun er 9,5 måneder? (hun får den nu og da og er glad for den)
- Hvordan kan vi droppe natamningen? Hun bruger sut, men bliver ofte mega sur når man forsøger at give denne i stedet for bryst om natten. Så starter en værre kamp som ender i gråd og hel opvågning. Vil hun måske begynde at sove igennem af sig selv hvis vi giver mme i stedet for amning?
Vi håber du kan hjælpe da vi drømmer om mere nattesøvn :)
Med venlig hilsen
Førstegangsmor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Dagtilbud til børn
Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.
Dagtilbud omfatter:
- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn
- Børnehaver for 2-6-årige
- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper
- Fritidshjem
- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.
Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.
Hvis I ønsker at få jeres barn...
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.