Brev:
Suttesorg

Hej Helen.
Vores ældste søn sagde i fredags farvel til sine elskede sutter og afleverede dem til julemanden. Han var så god og der var ingen problemer, han tog det i stiv arm og jeg var faktisk helt overrasket. Havde et skrækscenarie i mit hoved hvor han ville nægte at aflevere dem, begynde at græde osv, men han var bare så sej. Efterfølgende savner han dem jo selvfølgelig forfærdeligt, og det gør så ondt på os. Har fortrudt en million gange, men nu er de afleveret og vi ved, at vi bliver nødt til stå fast på det, selv om det er svært tackle at han er ked af det.
Han fylder tre år i denne måned og vi har hele tiden tænkt at det var oplagt at de skulle gives til julemanden. Vi har på forhånd snakket med ham om det så han var forberedt og var selv kommet frem til at de skulle afleveres til julemanden i et stormagasin vi bor i nærheden af, og det var jo fint at han selv var med på det.
Vi havde daglige konflikter omkring den sut og det er jo meget normalt at skille sig af med dem omkring tre-års alderen. Men lige nu har jeg godt nok fået kolde fødder og er i tvivl om det alligevel var for tidligt. Han sover stadig middagssøvn og er ikke helt klar til at undvære den. Hen over weekenden nægtede han at sove middagslur og blev selvfølgelig alt for træt hvilket jo ikke gjorde det nemmere at skulle undvære sutten. Idag havde de heldigvis fået ham til at sove i børnehaven uden problemer. Pyha... Har godt nok tænkt meget på ham idag...
Det er egentlig gået fint med at undvære den ...
... om dagen, dog synes vi at han har sådan et trist udtryk i øjnene og han prøver virkelig på at være tapper og ikke være ked af det over det, men det er han og det må han selvfølgelig også gerne være. Men hvordan tacler vi savnet på den mest hensigtsmæssige måde?
Vi har fortalt ham at det er helt ok at savne sutten og være ked af det over at den er væk. Fortæller ham at han er stor og dygtig og at vi godt kan forstå at det er svært for ham osv. Ved godt at det med tiden går over, men vi vil jo gerne hjælpe ham igennem og håber snart vores frække dreng med et glimt i øjet kommer igen istedet for ham den triste. Det gør så ondt i moderhjertet, når ens børn er kede af det.
Han trækker tiden rigtig meget ud omkring sengetid. Vil ikke rigtig lægge sig til at sove og småklynker lidt uden dog at græde rigtigt, og siger ting som "jeg er glad for min sut" og "tror du julemanden passer godt på dem" så indtil nu har vi siddet hos ham og nusset ham lidt indtil han er faldet i søvn. Er dog lidt bekymret for om det ender med at blive et skråplan hvor vi på skift kommer til at bruge en halv aften på det. Det har vi på ingen måde lyst til. Han er heldigvis fuldstændig ligeglad med sin lillebrors sutter, havde ellers også frygtet at de ville være fristende lige at låne...
Mon du har nogle forlslag til hvordan vi bedst kan hjælpe ham? Ved godt at det også er meget nyt for ham og at tiden arbejder for os. Måske har problemet løst sig selv når vi modtager dit svar. :-)
Kærlig hilsen
Jette
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Naturlægemidler - børn
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.
Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".
Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.
Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.
Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder