Svar: Sukker
Kære Mette
Der er forskel på tilsat sukker og naturligt forekommende frugtsukker, men man skal naturligvis stadig være opmærksom på mængden af frugt barnet får.
Det lyder okay, det du fortæller - din dreng får frugt/frugtmos formiddag og eftermiddag, altså som mellemmåltid og jeg går ud fra at han derudover spiser masser af brød, kød, fisk, grøntsager osv. så han spiser varieret og godt.
Han må naturligvis ikke spise så store mængder frugt, at det tager pladsen op for de øvrige måltider, men frugt indeholder også mange gode vitaminer og det er vigtigt at børn spiser frugt hver dag.
Frisk frugt er dog at foretrække og med den alder din dreng har, har han bedst af at spise frisk frugt og bær. Han behøver faktisk ikke frugtmos mere ...
Tørret frugt indeholder ofte rigtig meget sukker og derfor anbefales det at man som udgangspunkt giver sit barn frisk frugt. Tørret frugt, kan derudover klistre til barnets tænder og giver dermed grobund for huller.
Der er ...
... naturligvis forskel på tørret frugt og hvad man køber, noget tørret frugt er så sødt at det kan sammenlignes med at give sit barn vingummi eller lignende slik og det vil man jo ikke gøre som mellemmåltid ... Noget tørret frugt bliver faktisk tilsat ekstra sukker og det kan være svært at opdage, da der ikke er lovkrav om, at tilsat sukker skal angives på pakken.
Tørret frugt indeholder dog også fibre og kan være gode for fordøjelsen, de er trods alt et bedre alternativ til slik, det er altså bedre at give din dreng lidt tørret frugt end en lille skål vingummi, hvis det kommer dertil, men frisk frugt er det bedste valg.
Generelt anbefales at man giver børn produkter med max 10g sukker pr 100g, for at holde deres sukkerindtag nede. Jeg ved du bor i udlandet og måske er jeres babymad mere sød end den er herhjemme - det har jeg i hvert fald hørt før ... det betyder naturligvis at du skal være ekstra opmærksom.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Rigtig god jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

