Svar: Sutteflasker, Jern og mælk
Kære Kristina
Det anbefales at børn får 400ml mme dagligt til de er 12 måneder, fordi deres jernbehov dækket på denne måde. Får de ikke dette, anbefales jerndråber ...
Det kan være en god idé at give jerndråberne med lidt frugtmos, fordi c-vitamin fremmer optagelsen af jern og det kan måske gøre, at jeres datter ikke får så dårlig mave af dem. Man kan også købe et smagsneutralt jernpulver, som drysses på frugtmosen, det tåler nogle børn lidt bedre ...
Det kan dog diskuteres hvor meget du behøver presse på i forhold til jerndråber. Din datter er 11 måneder nu og får jo mme dagligt. Du behøver ikke skifte til NAN 3 i princippet kan hun sagtens bibeholde NAN 2, men man kan sige, at hvis hun ikke får jerndråber på grund af maveproblemer, så kan det være en god idé at skifte til NAN 3 fordi jernindholdet er højere i denne. Hun kan altså nøjes med lidt mindre mme og få samme mængde jern.
Det vil være en rigtig god idé at du giver hende mme i grød og mos, så hun også får ekstra jern derigennem og så synes jeg også at du skal være obs på jerntilskud via kosten.
Jernholdige fødevarer:
- Kød. Der er meget jern i kød, mest i okse, kalv, and, struds og vildt, mindre i lyst fjerkræ, så som kylling og kalkun.
- Indmad, lever og hjerter (f.eks. leverpostej)
- Skaldyr og fisk
- Brød og andre kornprodukter, der er grove, langtidshævede eller lavet på surdej (f.eks. rugbrød). Bager du selv kan det være en god idé at bruge havregryn og sesamfrø, som indeholder jern.
- Rosiner, svesker, dadler, figner samt mandler og nødder er jernholdige. Du kan ...
... evt. give hende lidt sveskemos på havregrøden, dadler og figner er der mange af i butikkerne lige nu ved juletid. Rosiner kan alle børn lide, bare husk max 50g om ugen. Og nødder og mandler kan hun få, hvis de knuses og f.eks. bruges som mysli på et surmælksprodukt eller bruges i hjemmebag.
- Bønner og linser er et godt supplement til kosten, når jernindholdet skal øges lidt.
Hvis du ikke synes du kan øge hendes jernbehov tilstrækkeligt ved at følge ovenstående råd, så vil du det være godt at give hende jerndråberne eller det smagsneutrale jernpulver. Det handler ikke om at hun mangler jern nu, men om at sikre hende et depot, så hun ikke kommer til at mangle jern i 1-2 års alderen.
Prøv også at tale med jeres læge omkring det :)
Med hensyn til rengøring af sutteflasker, så kan de fint vaskes op i opvaskemaskine. Det anbefales normalt at man skolder flaskerne efterfølgende, for at fjerne evt. sæberester ... Det er altså ikke nødvendigt at koge selve flaskerne.
Nogle børn bryder sig ikke om sødmælk, men tager imod mælk, når de bliver et år og må få letmælk i stedet ... Jeres datter har brug for ca 500ml mælk dagligt. Det vil være den mængde mme hun får via sin flaske, via grød og mos. Derudover vil det være lidt drikkemælk af en kop, det kan være en portion tykmælk, yoghurt eller lignende, det kan være sovs hun får på maden om aftenen osv. Ost er også en kilde til kalk.
I 1 års alderen anbefales det at hendes daglige indtag af mælk/mælkprodukter ligger mellem 350-500ml.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Rigtig god jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Brystbetændelse
I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.
Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.
Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...
Sutteflaske
For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.
Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.
Sutteflaske-sutterne findes...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.
Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.

