Annonce

Annonce

Svar: Motorik - 9 mdr.


15. december 2010

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Hej med dig

Tak for dit brev - vigtigt for mig lige at sige, at du bør bibeholde 2 flasker dagligt, dine drenge skal have min 400ml mme hver dag indtil de er 12 måneder gamle ...

Med hensyn til deres motoriske udvikling, så vil det være rigtig godt at du hjælper dem med at blive stimuleret og bruge sig selv. Det er meget normalt at børn født før tid, kan være lidt senere udviklet motorisk, det handler blandt andet om, at de jo ikke har fået påvirket sin vestibulære sans, det der også hedder labyrintsansen, på samme måde, fordi barnet er komme ud af maven før tid.

Den vestibulære sans har med balancen at gøre, og vi har bag øret en snegl, hvor der er væske i. Det er vigtigt at få sat gang i de væsker, fordi det har betydning for vores motorik og derfor skal børn vugges, drejes, rulles med, vendes på hovedet, gynges osv. fordi de derved får styrket deres motorik.

Børn der fødes før tid, har ikke på samme måde som børn født til tiden kunne få trænet denne sans i mors mave. Når man er gravid, så går man naturligt rundt, man bevæger sig og hver gang man bevæger sig så bevæges barnet også inde i maven og barnets vestibulære sans stimuleres. Når man kommer ud før tid, så lægges man i en kuvøse, man ligger ofte stille, vendes kun når der skal gives mad, skiftes ble, sættes sat-måler på osv. og det gør at barnet ikke får trænet balancen som det ellers ville have gjort.

Ofte ser man også at børn med øreproblemer har en dårlig balance og helst vil ligge stille, fordi det gør ondt, når hovedet bevæges og ...


Annonce

... væskerne i øret bevæges.

At din drenge ikke har fået trænet deres balance fra starten betyder ikke at de ikke kan få det nu. Og det er netop rigtig vigtigt at du tumler med dem, drejer dem rundt, gynger dem, vender dem på hovedet osv. Jo mere du kan tumle med dem, jo bedre vil de blive motorisk.

Det kan være svært at komme på et gymnastikhold med to børn, hvis man ikke har en fast hjælper. Men du kan træne dem derhjemme og der findes faktisk en dvd "stimulastik", hvor du kan hente inspiration til øvelser. Om den mest er henvendt til mindre børn end dine tør jeg ikke sige, det kan du undersøge.

Der findes også bøger, hvor du kan få idéer til bevægelser, gymnastik osv. Men du kan også bare bruge din fantasi, hoppe med dem på en stor bold, lægge dem på maven hen over en stor gymnastikbold og trille dem frem og tilbage, vende dem på hovedet, lave luftture med dem osv.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Du skal motivere dem til at krybe fremad, når de forsøger og kommer baglæns og længere væk og naturligt bliver frustrerede. Du kan presse på deres fodsåler, skiftevis på højre og venstre og på den måde hjælpe dem til at komme frem. Hvis de kommer op på alle fire, så kan du hjælpe dem med at vugge frem og tilbage. Det er helt okay at gøre dette, hvis de selv forsøger. Du skal støtte dem, der hvor de selv viser tegn til at være i gang.

Måske ville det være en rigtig god julegave til dem med en gynge. En rigtig babygynge, som de kan sidde i og gynge frem og tilbage ...

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Rigtig god jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sove ude

Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.

At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.

Læs mere i Babylex

Vaner og børn

Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.

Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.

Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for din altid rigtigt gode brevkasse, med masser af nyttige råd og gode, personlige og vedkommende svar.

Jeg glæder mig altid til at modtage svar fra dig.

Sebastians mor


Annonce