Svar: 8 1/2 måned og søvn
Kære Helle
Det er desværre ofte sådan at børns soverytme bliver ændret, når de pludselig bliver syge og det tager lidt tid at få ændret tingene igen. Samtidig så er din datter i den alder, hvor hun er ved at separere sig lidt fra dig. Hun har derfor i øjeblikket endnu mere behov for at vide er du er der, end hun havde tidligere.
Hendes øvelse i sepration ser du blandt andet, når hun begynder at kravle og bevæge sig længere og længere væk. At kravle er en del af den udviklingsfase hun er i. Fra at sidde på skødet, bevæger hun sig ned og sidder ved dine fødder. Langsom flytter hun sig længere og længere væk, vender sig og tjekker at du stadig er der, kommer måske tilbage for lige at få et knus og 'blive tanket op' for så at bevæge sig lidt væk igen.
På samme måde bliver hun også urolig, når du går ind i et andet rum,- ude af øje, ude af sind. Hun er igang med at lære at du stadig er der, selvom du er lige inde ved siden af. Det er altså helt naturligt for hendes alder, at vågne mere i øjeblikket, simpelthen fordi hun er utryg og skal sikre sig at du stadig er der.
Det er en fase og det går over. Det er naturligvis vigtigt at du fortsat reagerer på hendes kalden og det er en meget fin måde du putter hende på. Hun lærer at du lytter til hende og reagerer og det vil med tiden give hende den tryghed der skal til, for at hun kan sove videre.
Du skal dog tænke på ikke at give hende for vane at du kommer med sutten om natten. Børn kan godt få det der kaldes en 'vanebetinget afbrudt søvn', fordi de er vandt til de omsogsfuldeforældre som kommer med sutten, hver gang den tabes. Med den alder hun har er det vigtigt at hun selv lærer at finde sin sut, det er dog lige på grænsen at hun kan det endnu. Hvis du trækker en stofble igennem sutten, gør du det lettere for hende og samtidig kan hun bruge suttekluden som en ...
... substitut for dig.
Jeg er helt enig med dig i at principperne i 'Godnat og sov godt' kan diskuteres og jeg er heller ikke af den mening, at børn skal græde sig i søvn. Det er i bogen beskrevet meget fint, hvordan faste rutiner er vigtige for barnet og de afsnit kan du godt bruge; men principperne med at gå fra sit barn og forlænge tiden man er væk, dem ville jeg ikke vælge.
Jeg synes det lyder som det rigtige du gør. Du reagerer på hendes gråd, hendes kalden og det er helt basalt at hun så lærer at mor forstår mig og lytter til mig. Det skaber en tillid, som er utroligt vigtig også fremover, når hun bliver større.
Du skriver at hun spiser godt og det lyder umiddelbart også sådan. Det er dog længe at skulle være uden vådt eller tørt fra kl 19 til næste morgen. Er det ikke muligt at give hende en flaske erstatning i løbet af aftenen, før du selv går i seng, i håb om at hun så har lidt fylde i maven (varm mælk er dejligt) og ikke vågner fordi hun er tørstig.
En madplan for hendes alder kunne se således ud:
Morgen: grød
Formiddag: ½ bolle med smør og lidt frugt, en lille skål A38 med bær eller grød med frugt.
Frokost: rugbrødshapsere med pålæg, forsøg med lidt ærter, majs og lignende til, som stimulerer synet men også giver mulighed for at øve pincetgreb.
Eftermiddag: En lille skål A38 med frugt, ½ bolle med smør, eller som nu grøntsagsmos med ris/pasta
Aften: mad som I spiser, det lyder fint. Evt. en skål frugtgrød til dessert
Sen aften: flaske
Det lyder som sagt som om hun spiser rigtig godt og varieret, I bor jo også i et livsnyderland, med alle de bedste madvarer og det er spørgsmålet hvor meget du kan gøre her. Ovenstående er bare et forslag. Flasken sent på aftenen er dog nok en god idé.
Håber ovenstående kan hjælpe jer lidt videre. Fortsat held og lykke med hende. Lad tiden arbejde lidt for jer.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bæresele
En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.
I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.
Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...
Tidlig født
Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.
Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.
Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.
Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

