Annonce

Annonce

Svar: Førstegangsmor spørger om sove- og spisevaner


15. december 2010

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Jane

Tak for dit brev, og velkommen til :)

Jeg få flere tanker når jeg læser dit brev og vil gerne dele lidt af dem med dig., Der er sandsynligvis flere ting der spiller ind hos jer og så må du selv vælge til og fra, hvad du synes du kan bruge :)

Når man får en dreng, som græder en del og hvor den første tid går mest ud på at få ro på, trøste, skærme, amme, lulle i søvn osv. så er det naturligt den erfaring som sidder I jer og det I stadig gør ... Men det er rigtig vigtigt at du nu begynder at se din dreng som en aktiv baby og ikke længere som et spædbarn. Derfor er det vigtigt at han ikke lulles i søvn for meget om dagen, men nu får længere og mere vågne og aktive perioder og først derefter ammes og sover igen.

Nogle gange, når din dreng gaber, gnider sig i øjnene og virker træt, så er det naturligvis fordi han er træt og skal puttes. Men andre gange er det måske fordi han keder sig, har brug for nye stimulig, brug for at blive tumlet med eller brug for bare at sidde hos dig og kigge på verden eller måske brug for at du synger så sange sammen med ham eller måske giver ham noget at spise ... Det er altså vigtigt ikke at tolke alle gab som træthed og på den måde stille og roligt komme ind i en rytme, hvor han er vågen, aktiv, bruger sig selv rigtig meget motorisk og mentalt, får mad, sover en god lur, vågner og er aktiv igen.

De fleste børn vil i denne alder trives rigtig godt med 3 lure dagligt, en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen og den sidste lur kan godt ligge så sent, at den naturligt påvirke tidspunktet for putning om aftenen. Det er således ikke unormalt at børn i denne alder måske først går til ro for natten kl. 22 eller senere - det afhænger helt af hvordan de sover om dagen og det er noget som ændrer sig igen.

Når han konsekvent græder inden han skal sove, så kan det naturligvis være fordi det er sådan han er og han 'lukker sidste energi' ud på denne måde. Her vil der normalt være tale om 2 minutters gråd og så sover han ... Grøder han længe og ulykkeligt, så kan det godt være tegn på at han ikke skal puttes der, at han prøver at kæmpe imod søvnen og måske først skal puttes ½ time senere ...

Når han konsekvent græder når han vågner, så kan det være fordi han vågner direkte af den dybe søvn. Det er der nogle børn som ...


Annonce

... gør i flere måneder, - det ændrer sig dog også igen. Her kan det nogle gange hjælpe at lægge ham til brystet lidt før han vågner rigtigt op, så han på den måde hjælpes til en roligere opvågning.

De fleste børn vil i 4 måneders alderen have brug for at sove ca 15 timer i døgnet. Nogle sover lidt mere, andre sover lidt mindre. Søvnen kan være fordelt sådan at barnet f.eks. sover 1½ time om formiddagen, 2½ time til middag og 1 time som 3. lur. Om natten sover barnet ca 10 timer f.eks. fra kl 21.30 til 7.30 (som er den tid jeres dreng står op).

Det er fint at I er begyndt med skemad, det vil på sigt naturligt hjælpe jer til mere rytme, mere vågentid og vil på sigt naturligt påvirke nattesøvnen. Jeg anbefaler dog at man starter op med skemad om dagen, fordi det er min erfaring at barnet ofte sover mere uroligt med grød/mos i maven, hvis man begynder om aftenen ...

Mit forslag til en dagsplan vil se således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre i mors seng, vågner ofte med en lille ekstra amning

Formiddag 9.30: Ammes og puttes til formiddagslur, sover måske 1½ time

Frokost 11.30-12: Tilbydes lidt grød, evt. med frugtmos som topping, vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Ammes og puttes til middagslur ca 13.30-14, sover her gerne 2½ time

Eftermiddag 17: Ammes

Sover ofte dagens 3 lur, måske så sent at klokken bliver 18-19 ... hvorfor han naturligt ikke er klar til at komme i seng før kl 21.30 eller senere ..

Ammes efter behov i løbet af aftenen og fyldes godt op til natten. Puttes.

Sen aften eller først på natten 23-01: Ammes

Midt nat 03: Har ofte stadig brug for amning her.

Som du kan se er mine tider måske lidt anderledes end dem du har lige i øjeblikket men nogle dage passer de - jeg kan se at du nogle gange oplever, at han netop sover mellem 18-19, ligesom han også plejer at være vågen, når far kommer hjem. Planen er derfor ikke helt tosset og du kan overveje om det kunne hjælpe jer, at aktivere ham lidt mere og få flyttet hans puttetider lidt dagen igennem ... Han må gerne være vågen i mere end 1½ time med den alder han har og det kan godt være at du luller ham for meget i søvn om dagen og at årsagen til hans opvågninger og også vågne perioder om natten skal findes netop her ... :)

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke og rigtig god jul :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Ører - øreproblemer hos baby og børn

Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.

Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...

Læs mere i Babylex

RS virus

RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.

RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.

De...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en fantastisk brevkasse og nogle fantastiske og velskrevne bøger. Begge dele har ofte hjulpet os siden vi blev forældre for ca. 1½ år siden!

Tak fra familien i København.


Annonce