Brev:
Vred og gnaven efter pasning

Kære Helen,
Endnu et spørgsmål herfra om vores søn på 2 år og 8 måneder. Han er en skøn, men meget temperamentfuld dreng - og vi har pt mange daglige konflikter, hvor han bliver MEGET vred og gnaven over ikke at måtte få/gøre det ene eller andet. At det er så strengt i øjeblikket, skyldes sikkert, som du var inde på i dit sidste svar, at han er blevet storebror for knap to måneder siden.
Han har et meget godt og nært forhold til sine bedsteforældre; særligt hans mormor og morfar (de er skilt), som hver især forguder ham og ca. en gang hver fjortende dag henter ham lidt tidligt i vuggestuen og er sammen med ham nogle timer, før han igen afleveres i vores hjem ved spisetid. Vores søn glæææder sig altid enormt meget til disse eftermiddage, hvor mormor eller morfar kommer og henter, og de har det superhyggeligt, de par timer, det står på.
Når han vender hjem, er han umiddelbart meget glad og snakkende. Mormor og morfar bliver så ofte hængende til en kop kaffe - og de situationer ved at tage livet af os :( Vores søn bliver enormt opmærksomhedskrævende, kaster med tingene, slår og råber ...
... - også selvom vi forsøger at inddrage ham i samtalen osv. Er det fordi, han har oplevet et svigt, fordi vi har ladet ham passe - eller 'bare' fordi, han ikke kan finde ud af at dele opmærksomhed? og har du nogle konkrete fif til, hvordan vi kan tage imod ham og mormor/morfar, så det bliver hyggeligt?
Den samme problematik oplever vi, når vi har ham med ude, særligt hos mormor, og hvis der er andre gæster. Det er rigtig vanskeligt at få lov at have en voksen-samtale bare i fem minutter uden han bliver agressiv - og han er meget dårlig til at sidde med sine egne ting i bare et øjeblik.
Han er jo smadderudadvendt, interesseret i andre mennesker og fremme i skoene sprogligt - god til at 'samtale' og meget kærlig over for både bedsteforældre, pædagoger og andre, der krydser hans vej. Det vil vi gerne støtte ham i, men meget nødigt ende med en dreng, der slet ikke kan give plads til andre. Og puha, det er desværre lidt der, vi er nu...
Håber du har nogle forslag og tanker; og tak for dit sidste svar, som virkelig hjalp os videre med 'flugt'-problematikken.
Venlig hilsen, Stine
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Lægeundersøgelser baby og børn
I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.
Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.
Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)
Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)
Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder