Annonce

Annonce

Svar: Vred og gnaven efter pasning


15. december 2010

Kategori:
Alder:
2 år, 8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Stine

Jeres dreng har rigtig svært ved at skifte situation, det er helt normalt, sådan har de fleste børn det i perioder. Faktisk taler man om at børn har et dobbeltsocialiseringsrum ...

Man oplever det ofte ved aflevering og hentning i institution. Børn protesterer ofte over at skulle af sted, det er hyggeligt og trygt at være hjemme, det er dejligt at være hos mor og det er bestemt ikke rart at blive afleveret i favnen på en anden. Når det sker til en trygt og kendt person, så går det naturligvis bedre, så ved barnet bedre hvad der skal ske og glæder sig og føler sig tryg.

Fordi det er svært at skifte mellem hjemme og ude eller skifte mellem forældre og en anden der passer, så græder børn ofte når de bliver afleveret, men ikke ret lang tid efter, er de ofte glade igen, glade for at være der, være sammen med de andre børn, den anden voksne osv.

Oftest så sker det så igen, når barnet hentes - der kommer en ny protest, nu var det jo lige så hyggeligt, hvorfor skal man så hjem, hvorfor skal det slutte nu. Det er her at barnets dobbelt-socialiseringsrum mødes og konflikten opstår. Det er svært at skifte situation, det er svært at finde ud af hvad man skal, - både når man bliver hentet og når man bliver afleveret. Eller som hos jer - det er svært at finde ud af det skift der er mellem at være sammen med bedsteforældre og at det snart er slut. Jeres dreng har svært ved den overgang.

Det bedste I kan gøre er at forsøge at sætte lidt ord på de følelser I tror han har. Så han hører at I forstår ham, når han føler sig forstået og mødt, vil han naturligt også falde bedre til ro. Det giver ham også mulighed for at rette jer "jeg er ikke ked af det, jeg er sur!" og så kan I tage udgangspunkt i den følelse "jeg kan godt forstå du bliver sur, det er også irriterende at ...." og på den måde nå frem til at tale ...


Annonce

... mere om tingene, end at han bliver grænsesøgende og irriterende i alles øjne.

For han gør det helt sikkert ikke for at være irriterende, men fordi det er rigtig svært for ham at dele jer og dele bedsteforældre og i det hele taget finde ud af at agerer i situationer, hvor I er flere samlet.

Man skal også medtænke at børn der laver ballade og er meget urolige, ofte keder sig. De kan ikke sidde stille i denne alder, han har en stor motorisk uro i kroppen, der skal ske noget. Og han har meget svært ved at tackle, at I sidder og taler voksensnak - 20 minutter kan for ham føles som 4 timer.

Derfor er det vigtigt at I søger for at han er underholdt af noget som fanger ham og interesserer ham, hvis I vil have tid og ro til at tale mere voksensnak. I skal aktivere hans lyst til at udforske - men ikke udforske jer og jeres reaktioner, derimod lege med ting som udfordrer ham motorisk og mentalt.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Hvis han helt primitivt løber rundt og rundt, bare for at løbe, så kan han evt. få lidt tøj på, komme ud og lege udenfor. Det kan også være at du kunne lave en "jorden er giftig" bane, hvor han ikke må røre gulvet, men skal gå på puder, klartre op på stole, gå på et sjippetov, der ligger på gulvet osv. Andre gange skal du måske sætte ham ved siden af jer, give ham papir og farver eller giv ham et spil, han kan sidde og lege med selv, eller med lidt støtte af dig undervejs. På den måde kan han være med ved bordet og stadig føle sig som en del af det der foregår.

Nogle gange vil det også hjælpe ham, hvis han kan få lov til at sidde på skødet, mærker at du holder ham, krammer ham. Det at sidde tæt med dig, mærke din varme og din krop mod hans vil udløse oxytocin der virker som anti-stress og derfor naturligt får ham til at slappe mere af.

Jeg håber at du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)

Rigtig god jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Brystbetændelse

I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.

Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.

Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...

Læs mere i Babylex

Barselsbesøg

I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.

Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid gode råd... Din hjemmeside er til stor hjælp. Især for os udenlandsdanskere som ikke har en sundhedsplejerske til rådighed på samme måde som man har i Danmark.

Tak, for alt det du gør.

Udlandsdanskeren


Annonce