Svar: Madplan og modermælkserstatning
Kære Helle og Nicky
Tak for dit brev og velkommen til :)
Da du både ammer og giver flaske, er det jo altid svært helt at vide, hvad din dreng får af mælk. Derfor er du nødt til at vurdere ud fra, hvordan han virker til at trives, hvordan han sover og især - hvordan hans bleer er.
Hvis han har gode tunge tissebleer og hans urin er klar, så må du gå ud fra at han får den mængde væske han har behov for. Hvis hans urin derimod er koncentreret, lugter og han ikke tisser særlig meget, så vil det være rigtig godt at du skære ned i hans indtag af skemad, fordi han så naturligt nok vil drikke mere.
Jeg anbefaler normalt at man ikke giver mere end en lille dl. grød eller mos af gangen, giver vand af kop og følger efter med bryst/flaske inden barnet så skal sove. Det er bedre at give 3/4-1 dl. skemad og barnet så tager imod mælken, end at give 1½-2 dl. skemad og barnet så afviser at få mælk.
Din dreng lyder til at spise godt, og han får derudover også stadig bryst eller flaske inden søvn og du må et eller andet ...
... sted tro på, at når han får det tilbudt så drikker han det han har behov for.
Da han ikke altid når op på 400ml mme dagligt, er det vigtigt at du giver ham jerndråber, når han bliver 6 måneder. Alternativet er at få øget hans indtag af mme - måske netop ved at give ham lidt mindre skemad og så kan du til den tid helt springe jerntilskuddet over ...
Man kunne godt formode at din dreng drikker en stor del, hos dig, når han ammes - så at han sen aften og tidlig morgen tager halvdelen af sit behov. Måske drikker han 200ml hos dig, hver gang der ... Det ved vi jo ikke. Hvis han får 400ml mælk hos dig og 400ml mme dagligt, så han ialt får 800ml og derudover får vand via grød og mos og vand af kop, så vil hans behov sandsynligvis være dækket fint ind :)
Hvis du ikke oplever at du har særlig meget mælk og du fornemmer at han får meget lidt, så må du igen nedsætte mængden af skemad lidt, så han drikker lidt mere af flasken i løbet af dagen.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Rigtig god jul! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bad, de første gange
Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.
Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:
- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.
- Det er en god idé at tilbyde barnet...
Udstyr til nyfødt - tjekliste
Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.
En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:
- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

