Svar: Den kære søvn - 2 mdr.
Kære mor
Hvis jeg var dig .... :) Tja, hvad ville jeg så gøre - jo for det første, så ville jeg ikke forvente nogen fast rytme endnu. Din datter er så lille at hun stadig sover forskelligt fra dag til dag. Nogle gange vil hun kunne være vågen i 2 timer før hun skal sove, andre gange er hun kun vågen i 45 minutter og har så brug for at sove igen. Nogle gange vil hun sove lange lure, andre gange flere korte lure - I er stadig nødt til at være meget fleksible omkring jeres datter søvn.
Først i 3-4 måneders alderen og især først når man begynder med skemad, vil der komme mere rytme, faste puttetider osv. Det sker helt naturligt i takt med at barnet begynder at spise på faste tidspunkter, får morgenmad, frokost og aftensmaden og derimellem aktiveres, får mælk og så puttes. Så på den måde arbejder tiden også for jer :)
Derudover ville jeg forsøge at indføre faste ritualer i forbindelse med putning. Det kan være at få en flaske, blive puttet med en sut, en sutteklud, blive svøbt eller måske lagt i en voksipose eller lignende. De ritualer I begynder at indføre nu, vil på sigt give genkendelighed og dermed tryghed og ro. Det vil være rigtig godt at arbejde på lidt faste rutiner hver gang hun skal sove, så hun forberedes på, hvad der nu skal ske og falder til ro ved dette.
Nogle børn sover 2 lange lure i denne alder, andre børn sover 2 længere lure + en kort lur, andre børn sover 4 kortere lure. Der er ikke nogle helt faste regler her ... Umiddelbart lyder det dog som om at jeres datter vil trives bedst ...
... med en rytme, hvor hun sover 2 længere lure og måske en kort lur.
I skal regne med at hun samlet har brug for godt 15 timers søvn i døgnet. Det kan fint være fordelt sådan, at hun sover 5-5½ time om dagen og 10 timer om natten. Det betyder altså at hun, hvis hun står op kl. 7-8, naturligt nok vil være parat til at sove kl 21-22 - hvis hun altså har sovet 5 timer samlet i løbet af dagen. Sover hun mere om dagen, vil hendes nattesøvn naturligt blive lidt kortere, sover hun mindre om dagen, vil hendes nattesøvn naturligt skulle være lidt længere.
I skal som hovedregel gå ud fra, at hun ikke vil skulle være vågen i mere end godt 2 timer af gangen, så vil hun naturligt have behov for at blive puttet igen.
I skal være opmærksomme på at børn i denne alder har meget svært ved at lukke lyde ude, hun hører ligesom alt. Og der er naturligt mere uro i hjemmet sidst på dagen. Der skal laves mad, far kommer hjem, storebror er hjemme og støjer naturligt som drenge på 3 år nu gør ... Men den uro mærker jeres datter og det er helt naturligt at hun derfor har svært ved at slappe af, overgive sig til søvnen og finde roen om aftenen.
Det kan derfor være en god idé at minimere støjen i hjemmet ved f.eks. at slukke fjernsyn, så det ikke kører hele tiden og ved at stille hende afsides, når hun f.eks. skal sove. Hun kan sove ude eller i sin lift i soveværelset. Så I på den måde hjælper hende med at blive skærmet lidt fra alle lyde.
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Rigtig god jul! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
Vedligeholdelse af barnevogn
Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.
For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.

