Svar: Spørgsmål om ernærning - 6 mdr.
Kære Pernille
Nej, din dreng bliver ikke fejlernæret, hvis han får 500ml mælk dagligt. Det være mælk fra dig, mme i grød og mos og hvad han nu vil drikke af en kop - så ro på. Mange børn stortrives med en ½ liter mælk om dagen :)
Det er rigtig dejligt at din dreng er glad for mad i stykker og nyder at sidde med noget selv. Det skal du endelig udnytte og det er super at du giver ham mad i hånden. Men det er også vigtigt at han stadig får grød og mos. Det giver ham større variation, han spiser mere og så har du mulighed for at energiberige skemaden på en helt anden måde, end du har mulighed for med mad i stykker.
Så prøv at lade din dreng starte med noget i hånden, lad ham sidde med noget selv og prøv så også at følge efter med lidt skemad og se om du ikke på den måde kan få lov og dermed få lidt ekstra mad i ham.
De fleste børn vil omkring 8 måneders alderen kunne spise brødhapsere og mad der kræver mere tygning. De vil her også kunne spise godt kogte pastaskruer, stykker af frikadelle osv. som vi andre spiser. I 9-10 måneders alderen udvikler barnet pincetgreb, det vil sige evnen til at spise med tommel og pegefinger. Indtil da spiser barnet med hele hånden eller med tre fingre - tommel, pege- og langefinger.
Der er naturligvis også her forskel, nogle børn spiser ...
... hurtigt selv, andre børn skal have længere tid til det. Jeg har set børn på 7 måneder mestre at spise med en gaffel, jeg har også set børn på 10 måneder som ikke kunne finde ud af det. Jeg har set børn på 9 måneder drikke af et sugerør, jeg har set børn på 1½ år, som ikke kunne finde ud af det ... børn er forskellige også når det kommer til evnen at spise og hvordan man spiser ...
Giv din dreng så meget forskelligt som muligt, giv ham mad der tager udgangspunkt i jeres mad og varier så meget du kan, så han ikke løber træt i det. Giv ham også meget gerne mos fra glas, det er helt fint at supplere den hjemmelavede mad med færdiglavet babymad. Det kan sagtens gøre at han begynder at spise mere mos igen.
Lad ham endelig få noget af julemaden, kartofler moset med brun sovs, rødkål og hakket flæskesteg eller and. Det er helt fint og han vil sikkert elske det .. :)
Bibehold amning 4 gange dagligt og sig til dig selv, at lige nu er det nok for ham og det giver også plads og lyst til anden og mere rigtig mad. Og så skal du naturligvis se på hvordan han trives, udvikler sig osv. og tro på, at hvis han har energi til at udvikles, hvis han virker glad og i trivsel, ja så får han nok hvad han skal have :)
Håber du her har fået lidt ro med på vejen, fortsat held og lykke :)
Rigtig god jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Kravlegård - køb af kravlegård
Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.
En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.
I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

