Annonce

Annonce

Brev:

Vågner nogle gange efter 45 min.


19. december 2010

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Vågner nogle gange efter 45 min.

Kære Helen

Jeg skriver til dig ang. min søn nr. 2., som nu er knap 11 uger gammel.

Først skal det lige siges, at min søn nr. 1 stort set altid har haft en meget fast søvnrytme, og det læner jeg mig selvfølgelig meget op ad.

Jeg kan desværre ikke sige, at det samme er gældende for min 2. søn (Simon). Han er fra 5. okt. og dagene er stort set aldrig ens endnu hvad angår hans søvn. Dog kan der være et par dage, som ligner hinanden, men det hører sjældenhederne til, og jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg griber hans søvn rigtigt an. Jeg har læst din bog om, hvordan jeg får mit barn til at sove og det har hjulpet mig godt i gang, men jeg har stadig nogle ubesvarede spørgsmål.

For det første:
Nogle gange vågner Simon efter ca. 45 min. søvn og nogle gange kan jeg "blot" vugge ham i søvn igen i barnevognen men nogle gange er det ikke nok og så tager jeg ham op og lægger ham til brystet, hvorefter han sagtens kan sove videre, er det normalt? og er det ok, at jeg lægger ham til at sove igen eller skal hans kalden (også) tolkes som et tegn på, at han gerne vil vågne, og at jeg skal hjælpe ham til at vågne, da han virker meget døsig?

Der har været enkelte dage, hvor ...


Annonce

... han har sovet ca. 5 timer på denne måde, men hvor han måske har spist 2 eller 3 gange undervejs. De fleste gange bliver det dog på denne måde til søvnperioder på 2-3 timer. Mine overvejelser går på, at jeg ikke synes 45 min. søvn er meget for en så lille mand og jeg hænger mig nok også meget i, at han (skal) have 3 søvnperioder i løbet af dagen og at hvis han kun sover 45. min vil han få mange flere lure, men er det ok?

Andre gange kan jeg også tydeligt mærke på ham, at han ikke vil sove mere og er klar til at vågne, hvilket også gør, at jeg lader ham sove videre, når han som beskrevet fortsat virker meget døsig efter en "spiser".

For det andet:
Er det ok, at man forsøger at få et barn til at sove videre hvis det græder eller klynker, eller skal det tolkes som et tegn på, at de gerne vil vågne? F.eks. når det sover i barnevogn.

For det trejde:
Må et barn på lidt over 2 måneder godt sove ude med kuldegrader omkring minus 5? Det skal siges, at han er en stor dreng (omkring 7 kg.) men har en tendens til forkølelse.

Det var vist alt for nu, men har en klar fornemmelse af, at der nok kommer mere med denne dreng selv om det er nr. 2 :)

Med venlig hilsen
Majbritt

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Jern - jerntilskud præmatur

Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:

Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder

Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.

Det...

Læs mere i Babylex

Savl

Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.

Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.

I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de gode smid-sutten-lidt-væk-råd. Det er gået over al forventning. Barnet har nu kun sut om natten og i yderste fortvivlelses-tilfælde - og det accepterer han faktisk. Godt du findes! Vi manglede lige det der bløde spark i måsen :)

Tak fra en glad mor


Annonce