Svar: Vågen mellem 4-5
Kære Jane
10½ times søvn i døgnet er ikke meget og jeg synes ikke I skal skære middagsluren væk. Det er helt naturligt at jeres dreng stadig har brug for det afbræk midt på dagen og han er træt og vil gerne sove, når I kommer til middagslur. Faktisk er 1 times middagslur måske lidt for lidt for ham, måske kunne I prøve med 1½ time i stedet - som du skriver, har det jo ikke ændret noget at skære luren ned, han vågner stadig tidligt. Så hvorfor ikke give ham lidt ekstra søvn netop midt på dagen ...? Måske vil det hjælpe ham at sove 2 timer, fordi han så naturligt først vil gå i seng kl. 20-20.30 og måske derfor så sove lidt længere og samtidig vil han over et døgn også sove mere, få mere søvn :)
Spørgsmålet er hvorfor han vågner og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om han mon er sulten? I hvert fald er det sådan at visse fødevarer påvirker vores søvn i positiv retning, så vi sover bedre. Serotonin er et af de stoffer som er med til at holde vores humør stabilt og forbedre vores søvnkvalitet. Serontonin bliver produceret, når vi indtager tryptofanholdige fødevarer og dette sikres blandt andet når vi indtager bananer, brød, pasta, fede fisk som laks og makrel, kylling og kalkun, en bagt kartoffel og forskellige grøntsager er også vigtigt.
Derfor er det vigtigt at jeres dreng spiser sådanne fødevarer om aftenen til sin aftenmad (det er jo de ting vi normalt spiser) og derudover vil jeg foreslå jer, at I giver ham en godnatgrød at sove på. Den skal indgå som en fast del af hans ...
... putteritual, det kan være f.eks. en havregrød med lidt mælk til. Grøden giver mæthed over længere tid og giver en ro, som kan gøre at han måske sover lidt længere ...
Derudover kan I også stille en tallerken med lidt frugt, et par grovkiks eller lignende og måske lidt vand ved hans seng, så han om morgenen, når han vågner kan tage sig lidt at spise.
I skal også være opmærksomme på at børn i denne alder ofte drømmer og at de kan begynde at drømme mere uhyggeligt, få mareridt. Disse drømme ses netop hen mod morgenstunden (det er derfor vi ofte kan huske, hvad vi har drømt, fordi vi vågner af en drøm om morgenen). Og det kan ikke udelukkes, at det er en drøm, som vækker jeres dreng.
I kan naturligvis overveje om der er noget i hverdagen, som han kan drømme om, som I kan minimere. Det kan være tv-udsendelser han ser, ting I taler om hen over middagsbordet osv. hvor I måske skal overveje, hvad han hører. I kan også overveje om han skal have en madras på gulvet i soveværelset, så han kan stige ud af sin seng og selv komme ind til jer, lægge sig der og måske få lidt ekstra tryghed på denne måde, uden nødvendigvis at vække jer.
Og ellers tænker jeg, at I må se hvad tiden bringer. Lad ham bare lege, stå op osv. hvis han har det godt med det og trives. Så længe han ikke er ked af det, så er det jo okay at være morgenmenneske, også selvom vi godt kan være enige om at det var ønskeligt at kunne sove til klokken var bare 6 ...
Håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:)
Glædelig jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Vedligeholdelse af barnevogn
Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.
For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder

