Svar: Hvor meget grød og mos contra mælk?
Kære Mor
Jeg anbefaler at man giver mindre skemad af gangen, for netop på den måde stadig at sikre plads og lyst til mælk. Det er nemlig vigtigt at mælkebehovet stadig dækkes og behovet er stadig meget stort, det handler nemlig ikke kun om at sikre barnet mælk, men også om at sikre hende væske nok.
De fleste børn vil i 6 måneders alderen have brug for mellem 800-1000ml væske dagligt, hovedsageligt mælk og også lidt vand af kop. Derudover får de ekstra væske via grød og mos. Det vil normalt være passende med 5-6 flasker dagligt og det vil være naturligt at det især er på ydertidspunkterne at hun drikker mest. Men stadig skal flasken tilbydes i løbet af dagen og det er fornuftigt at køre en rytme, hvor hun får skemad når hun vågner af en lur, samt vand af kop sammen med sin mad. Og så tilbydes hun flaske inden hun så skal sove igen.
Det er bedre at give hende 3/4- 1 dl. grød og mos og hun så drikker lidt flaske efterfølgende, end at give hende 1½-2 dl grød og mos og hun så ikke vil have sin mælk. Det betyder også at det kan være bedre at give hende 1 dl. grød eller mos tre gange dagligt, fordi hun så også drikker sin mælk, end at give hende 1½ dl. 2 gange dagligt, selvom det mængdemæssigt giver det samme. Derudover vil det at give hende lidt mindre og flere måltider også gøre at hun får større variation af fødevarer og det er vigtigt for hendes trivsel, for at holde maven godt igang og også for forebyggelse af kræsenhed.
En plan for dagen til et barn på 6 måneder ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Lidt frugtmos, frisk ...
... frugt i hånden at sutte på selv, vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos og stille og roligt begyndes med kød og fisk i mosen, man kan også hver anden dag give øllebrød, så rugbrødsmagen til frokost kommer ind der. Kan også tilbydes ristede rugbrødsbjælker at gumle på. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur kl. 13-13.30
Eftermiddag 16: Tilbydes lidt frugtmos, frisk frugt i hånden at sutte på, og får også ofte en flaske om eftermiddagen.
Powernappen springes ofte over i denne alder
Aften 18: Grøntsagsmos og der begyndes med lidt kød eller fisk i mosen, udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, vand af kop.
Flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften eller først på natten 23-01: Flaske x 1
Så små hyppige måltider er bedre en få og store måltider og det er meget fint, at du holder igen med skemaden selvom hun virker meget interesseret og til at kunne spise større mængder. Det er stadig vigtigt at hun får masser af mælk. Hvis hun gerne vil spise og nyder det, så suppler i stedet med agurk, ristede rugbrødsbjælker, frugtbåde osv. så hun får noget at gumle på og får øvet sig mundmotorisk :)
Uroen om natten hører alderen til. Hun får sig naturligt lagt i stillinger, som hun ikke selv mestrer at komme væk fra. Derfor har hun stadig brug for stillingsskift om natten :) Hun sparker også dyne af osv. og har brug for at du lægger dyne på hende igen og hjælper hende videre i søvnen. Disse opvågninger er dog ikke utryk for behov for flaske, hun må gerne sove 5-6 timer uden at få mælk nu :)
Rigtig meget held og lykke fortsat, rigtig glædelig jul:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Amning og sex
Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.
Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.
Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alt din støtte og hjælp indtil nu. Igennem dig har jeg lært at have tillid til mine beslutninger og oser ud af tryghedsposen til min dreng og dette med god samvittighed!!!
Ingen tvivl om at du altid skal være min sundhedsplejerske :-)
Kærlig hilsen
P, mor til dreng på 15 måneder.

