Brev:
Operation ro under måltiderne

Hej Helen,
Vores måltider er kørt af sporet. Vores datter vil ikke sidde med ved bordet, hun tager måske en enkelt bid, hvorefter hun ikke længere vil sidde på sin stol.
Enten vil hun sidde hos en af os, hvor hun også sjældent spiser noget, eller hun vil ned på gulvet, hvor hun står og hiver os i hænderne for at vi skal komme med, mens hun råber og græder. Når vi forsøger at forklare hende at ”mor og far spiser, du må vente”, kaster hun sig ned på gulvet og skriger.
Vi har nok begået den fejl ofte at give hende lidt særbehandling mht. mad – vi ved at hun p.t. ikke gider spise kartofler, så får vi andre kartoffelbåde har vi f.eks. også kogt lidt pasta til hende etc. Dette har nu resulteret i, at hun sidder og kræver andre ting end det, vi har på bordet. Det eneste jeg ved hun virkelig ikke kan lide, er blomkål, så i teorien skulle kun godt kunne spise alt andet, hvis hun ellers er sulten.
Du har tidligere rådet os til at lade hende sidde med maden selv, give hende madro og ikke fokusere på hvad eller hvor meget hun spiser – men dette har vi slet ikke mulighed for at praktisere nu, for vi når aldrig den ro i vores måltid.
Balladen starter lige så snart hun kommer op i sin høje stol. Lige nu er vores aftensmåltider sure, trælse, og skal bare overstås. Kun når vi får kødsovs med ris/pasta er der ro ved bordet, dog insisterer hun på at blive madet, selvom hun mestrer det fint selv at spise med ske.
Hvad sker der med vores ...
... lille pige?
Det skal siges at vi har været sygdomsramte de seneste 3 uger – vores datter har haft to tilfælde af maveonder, og er lige nu ved at komme sige ovenpå skoldkopper, så appetitten har følgelig været svingende i denne periode. Jeg håber at vores nuværende spisesituation skyldes dette, for det er frustrerende for os alle 3. Mens hun har været syg, har hun fået særbehandling mht. mad, dvs. når hun har vist interesse for at spise, har hun fået det, hun har haft lyst til, da vi har fokuseret på at hun skulle have noget indenbords. Det har nok givet nogle dårlige vaner, da måltiderne er lidt udflydende, og hun spiser ikke når maden er på bordet, men vil f.eks. have frugt, kiks etc. ½ time senere.
For mig at se er den optimale situation, at vi alle får serveret det samme, og så må hun jo spise det, hvis hun er sulten. Er hun ikke sulten må hun gerne gå ned og lege, men skrig og hiven os i hænderne duer ikke, og kravler hun rundt og hopper på os, er der jo ingen der får spist noget. Efterhånden gider jeg næsten ikke lave aftensmad – der er jo alligevel ingen af os der får ret meget ud af det…
Vi har talt om at tage kampen, når vi er hjemme igen efter jul. Med ”kampen” mener jeg, at vi spiser til måltiderne (både hoved- og mellemmåltider) og hun får serveret det samme som os. Jeg håber at hun efter nogle dage vil acceptere dette, men jeg vil gerne høre din mening, inden vi sætter vores operation ”ro under måltiderne” i gang.
Astas mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fedt
Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.
Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.
I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder