Brev:
Ammer, hygger, bruger mig som sut hele natten

Kære Helen
Jeg har en datter på 5½ måned der efterhånden er ved at drive mig til vanvid om natten. Det skal lige siges hun ikke vil tage sut (putter den stadig i munden når hun skal sove i barnevognen, hvilket ikke er et hit – hun spytter den ud, jeg putter den ind og ligger en stofble for og sådan fortsætter vi), vil ikke tage nogle former for flaske og vi kun kan få hende til at sove ved at vugge barnevognen eller amme hende i søvn.
Om dagen arbejder vi målrettet på at hun skal falde i søvn i barnevognen med så få vug som muligt – så tit stå vi bare og rokker lidt i den, eller går en superkort tur. Vi har prøvet de sidste par dage at få hende til at falde i søvn om aftenen uden mit bryst eller barnevogn, hvilket har resulteret i 1 times skrigeri – hvor vi så har opgivet..
Hun sover om natten fra kl. 22-08 og vågner med store øjne om morgenen – så min datter har en fin nattesøvn, det er kun moren der mangler :)
Om 1 måned skal jeg starte job igen og vi har derfor brug for at jeg kan sove mere om natten.
Mit spørgsmål og råb om hjælp handler i første om gang om natten:
Jeg har hele tiden ammet hende liggende i min seng og ammet hende løbende om natten. Nu er jeg SÅ træt at jeg ikke kan hænge sammen mere og vil ikke acceptere at blive vækket hver time til hver anden time natten igennem.
Hun vågner efter 1-1½ time ved at vende og dreje hovedet, søge og hvis jeg ikke gør noget så græde. Jeg forsøger at ...
... vække hende ved nus og tryk, og så amme hende så hun spiser lidt mere end kun bruger mig som sut. Hun er næsten begyndt selv at kunne finde mig - så der skal ske noget!
Jeg har forsøgt flere gange at putte sutten i munden i stedet for mit bryst – hvilket resultere i hun bliver hysterisk. Jeg har læst din bog og forsøgt de sidste 14 dage at nusse med både spidsen af dynen og en stofble der dufter af mig. Hun søger og søger. Så snart hun opdager jeg ikke giver hende mit bryst – så bliver hun hysterisk. Græder først i nogle minutter og så virkelig hysterisk hvor hun gisper efter vejret.
Når det endelig lykkes at få hende til at falde i søvn uden mit bryst, ved at nusse med stofble/dyne – så vågner hun alligevel efter en times tid..
Hvad skal jeg gøre for ikke at bruge mit bryst som sut natten igennen? Jeg har overvejet at stoppe amning og tvinge hende til flasken, så jeg undgår at være i den situation om natten.
Min kæreste arbejder en del, men er villig til at hjælpe om natten hvis der er noget han kan gøre. Kan det være en ide at vi siger at hun må amme 2 gange om natten og resten af gangene skal hun falde i søvn uden bryst – fx ved barnevogn (ja så må vi op om natten) eller ved at gå rundt med hende end til hun falder i søvn?
For resten så får hun 3 grødmåltider + vand af kop i løbet af dagen, og jeg ammer hende ca. hver tredje time i løbet af dagen.
Håber meget du kan hjælpe!
Med venlig hilsen
en mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Body Mass Index - BMI
Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).
Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.
Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.
En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...
Køkkenhygiejne
Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.
- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.
- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.