Brev:
Urolig nattesøvn og døgnrytme

Kære Helen
Det er med stor interesse og udbytte, at jeg har læst din brevkasse, og nu melder jeg mig selv på banen i forhold til et par spørgsmål om min ca. 2 1/2 måned gammel datter, Viggas, søvn og sovevaner.
Indledningsvis vil jeg lige sige, at Vigga er en utrolig glad, livlig og nysgerrig pige, der stort set aldrig græder og på mange måder er dejlig let. Ikke desto mindre er jeg lidt fortvivlet over to ting:
Det første spørgsmål drejer sig om, at hver nat efter amning ved ca. 2-tiden sover Vigga så uroligt, at hverken min kæreste eller jeg kan sove for det. Hun har gjort det stort set lige siden, hun blev født, og det lyder som en blanding af høj pludren, en masse gryntelyde, lidt mere anspændte lyde (som om hun spænder i hele kroppen) og indimellem er det på grænsen til gråd, fordi hun har mistet sutten. Tilsvarende er hele hendes krop i heftig bevægelse med arme og ben, der spjætter rundt, og hovedet der ruller fra side til side. Alt sammen i søvne og i modsætning til hendes forældre virker hun dejlig veludhvilet om morgenen :)
I tidsrummet fra ca. kl. 2 til kl. 5-6 tiden ligger vi nemlig lysvågne pga. larmen, ligesom vi stort set hele tiden har en hånd nede i liften for at være klar til at give hende sutten og samtidig forsøge at berolige hende lidt. Det sker udelukkende i dette tidsrum og ikke på andre tidspunkter i døgnet. Mit spørgsmål går derfor på, hvordan kan jeg få hende til at sove mere roligt?
Det skal her siges, at jeg har prøvet at svøbe hende tæt ind for at give hende tryghed og mindske spjæt. Og i forbindelse med amningen kl. 2 er udfaldet det samme uanset, om jeg ammer hende liggende i sengen eller siddende i sofaen, eller om jeg implementerer korte eller lange bøvseture. Jeg har også forsøgt at skifte hende i forbindelse med denne amning (også selvom det ikke var nødvendigt) og lige lidt hjælper det. Hun sover hele natten igennem i sin lift indtil den tidlige morgenamning ved 5-6 tiden, hvor hun ligger i ca. 1-2 timer under min dyne, inden hun vågner helt. ...
... Også her kan hun ligge lidt uroligt, men ikke nær så meget som i intervallet umiddelbart inden.
Det andet spørgsmål går på Viggas rytme i forhold til at sove både om dagen og om natten. Jeg er nemlig usikker på, om vi skal begynde at skabe en mere fast rytme for hende på nuværende tidspunkt, eller om det stadig er for tidligt for hende. For indtil videre har der stort set ikke været to ens dage i forhold til, hvornår og hvor længe hun sover i løbet af dagen.
Jeg kan forstå på andre mødre med jævnaldrende børn, at deres børn kører efter et stort set ens mønster både dag og nat, hvorimod Viggas dagsrytme er meget ujævn. Eksempelvis oplever jeg, at hun en dag kan sove i 3-4 timer fra kl. 10, andre dage sover hun kun 1/2-1 time ad gangen fordelt over ca. 4-5 lure på en dag. Derfor varierer hendes vågne timer også meget, så hun nogle dage er vågen i helt op til 4-5 timer ad gangen, andre dage kun 1-2 timer. Hun er også gevaldig dygtig til at powernappe i ca. 20 minutter - også selvom hun lige har været vågen i 3 timer.
Nætterne har en mere fast struktur med enkelte undtagelser, de er nogenlunde som beskrevet ovenfor i mit første spørgsmål. Her kan jeg supplere med, at Vigga ofte falder i søvn ved 20-21 tiden og sover så frem til amningen ved kl. 2-tiden. Og derefter forløber det så som beskrevet ovenfor.
Hvis jeg skal begynde at hjælpe hende med en mere fast rytme nu, har du så et forslag til, hvordan en sådan rytme kan se ud? Jeg har selvfølgelig også tænkt på, om den urolige nattesøvn kan være betinget af den ujævne dagsrytme - kan der være en sammenhæng?
Jeg ved ikke, om det er relevant, men jeg kan fortælle, at amningen kører fint og har gjort det hele tiden. Jeg ammer hende typisk ca. hver 3-4 time med undtagelse af det længere stræk, hun tager om aftenen frem til ca. kl. 2. Hun har taget fint på hele tiden, ligesom hun vokser rigtig godt. Og alt i alt virker hendes sundhed og trivsel ellers til at være til UG :)
Jeg glæder mig til at læse dit svar.
Venlig hilsen
Ida
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.