Svar: Allergi
Kære Mikkels mor
Dejligt at høre at du kunne bruge mit tidligere svar :)
Det er korrekt at spædbørn, hvis forældre har/har haft sikker allergisk sygdom (astma, høfeber, børneeksem, fødevareallergi) evt. kombineret med forhøjet navlesnors IgE, har en øget risiko for at udvikle allergi. Man taler om dobbelt forældredisponering, hvis begge forældre har behandlingskrævende allergi eller enkelt disponering, hvis en af forældrene har behandlingskrævende allergi.
Det er rigtig godt at du er opmærksom på rengøring og indeklima, især når du selv har/har haft allergi overfor støv. Det kan godt tænkes at din dreng arver din allergi - men det kan også godt være at han arver det at være allergisk, men vil være allergisk overfor andre ting end du er ... Børn i familier med allergi arver nemlig en tilbøjelighed til at udvikle allergi, men altså ikke nødvendigvis samme allergi.
For at forebygge at din dreng udvikler allergi, når han er disponeret, så anbefales:
- Undgå udsættelse for tobaksrøg.
- Ammes de første fire måneder og hvis dette ikke er muligt eller tilstrækkeligt gives højt hydrolyseret modermælkserstatning i de første 4 måneder.
- Overgangskost introduceres tidligst, når barnet er 4 måneder og når barnet er parat. Når overgangskosten introduceres, er der ikke dokumentation for effekt af at undlade visse fødevarer(som mælk, æg, fisk, citrusfrugter m.m.).
- Glutenholdige fødevarer undgås indtil 6 måneders alderen, for at forebygge cøliaki.
- Tidligere har man anbefalet at børn skulle undgå daglig kontakt med pelsdyr de første år - men disse anbefalinger er under ændring.
- Tidligere har man anbefalet at for at forebygge støvallergi skulle barnet have en ny madras samt ren, vaskbar dyne og pude. Nyere forskning underbygger ikke helt dette og der kan også ske ændringer i anbefalingerne her.
Med hensyn til allergitest og diagnose, så vil mange læger ikke teste børn før 2 års alderen. Det er dog muligt at gøre det før og skønnes det nødvendigt, vil I skulle tale med lægen om det og ...
... diagnosen stilles også i samarbejde med læge og/eller børneafdeling. Man tester ved at lave priktest eller ved at tage blodprøver. Og er der tale om mistanke om fødevareallergi så vil man sammenholder man sygehistorien med en diætperiode og en provokation. Under diæten skal barnet undgå de mistænkte fødevarer eller tilsætningsstoffer. Ved provokationen skal barnet igen spise dem.
For at vide om barnet har allergi, om der er noget barnet ikke kan tåle er man et eller andet sted nødt til at udsætte barnet for det pågældende. Hvis barnet aldrig har fået f.eks. æg, så ved man jo ikke om barnet tåler eller ikke tåler æg og derfor skal børn som er i risiko for at udvikle allergi i princippet tilbydes en hverdag, mad osv. som alle andre børn, der ikke er i samme risiko. Får man så en reaktion, så må man handle ud fra dette, men det anbefales ikke at sætte barnet på speciel diæt under mistanke om allergi, hvis det aldrig er blevet bekræftet. Man risikerer at fejlernære sit barn, hvis man fjerner for mange fødevarer, fordi man er bange for at barnet ikke tåler dem.
Hvorvidt din dreng har luftvejsproblemer eller ej, - også her må I se tiden an. Det er helt normalt at din dreng nyser og hoster lidt, det er hans naturlige måde at rense sine luftveje på og det handler sandsynligvis ikke om allergi. Børn der har allergi i luftvejene, vil ofte have løbenæse med helt klar vandig snot og næsen vil klø. De vil også have røde, hævede og irriterede øjne. Har de symptomer fra lungerne vil de have astma-symptomer med hoste, piben og hvæsen, trykken for brystet og åndenød.
Det lyder for mig som om at I gør rigtig mange gode ting allerede for at forebygge og som du beskriver Mikkel lige nu, så lyder det som om at I skal se tiden an. Han kan godt blive testet for allergi, men jo yngre han er, jo mindre vil I kunne regne med resultatet, simpelthen fordi han også skal udsættes for forskellige ting, for at man kan måle på hvorvidt han kan tåle det.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med ham:)
Rigtig godt nytår!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Body Mass Index - BMI
Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).
Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.
Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.
En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!