Brev:
Mor, mor, mor
Kære Helen,
Vores to børn er netop fyldt 2 år og trives generelt rigtig godt. De var sene til at gå men er nu fint med motorisk. De var også meget længe om at falde til i vuggestuen (som vi ellers er glade for), men lader nu til at være glade for at være der. De er også rigtig godt med sprogligt og det letter jo hverdagen en del at man lettere kan kommunikere med dem. De lader til at fungere godt socialt, selvom de er lidt generte i nye situationer.
Vores datter er generelt meget glad for at lege med sin far, som bruger meget tid med børnene, men i øjeblikket er hun blevet helt utroligt "morsyg". Hun vil med alle steder, og hun er meget bange for at far skal putte hende. Vi kan ikke få øje på nogen ændringer i dagligdagen, der skulle gøre hende separationsangst på den måde, og de har ikke været specielt meget syge i denne tid.
Hun er ellers fuld af gåpåmod og ikke bange af sig, så hvad kan det skyldes og hvordan kommer vi bedst gennem denne fase?
Vores datter har altid været en dårlig sover, men i efteråret havde vi faktisk en periode på en måneds tid hvor begge børn kunne puttes kl. 19.30 og sove fra 20 til 06 - med få opvågninger, hvor de lige skulle have en sut eller lidt vand. Nu er det dog gået noget tilbage med søvnen for vores datter. Hun står op kl. 6-6.30 om morgenen og sover normalt fint til middag - 1½ time hjemme og ofte 2 timer i vuggestuen, men der er 2 problemer:
Putning om aftenen: Hun vil KUN puttes af mor. Hvis far forsøger, ligger hun og kalder "mor, mor, mor" og skriger efterhånden helt hysterisk. Det varer ved i meget lang tid (timer), og vi synes jo ikke hun skal græde sig i søvn. Hvis jeg putter, er der ingen problemer, men hun vil kun falde i søvn sammen med mig i en voksenseng og kan derefter flyttes over i egen seng.
Vi ved at det er hensigtsmæssigt at putte hende i hendes egen seng med en bamse, hvor hun jo vil vågne op senere, men det kan simpelt hen ikke lade sig gøre, fordi hun græder og skriger i timevis, så det er umuligt at ...
... putte hendes bror i værelset ved siden af. Det gælder også når vi sidder ved siden af med en hånd på hendes bryst e.l. eller hvis vi prøver at gå til og fra med kedeligt vasketøj e.l.
Vi har faste putterutiner med nattøj, tandbørstning, 2 historier og en godnatsang, og vi har prøvet at putte tidligere og senere uden resultat.
Nattesøvn: Nogle nætter sover hun i sin egen seng til kl. 2-3 stykker om natten og kommer så ind i vores seng, og det er sådan set helt fint, men en del nætter vågner hun tidligt (kl 21) og vil KUN sove med mor. Hvis hun kommer ind til mig sover hun momentant så længe jeg er der, men det er jo lidt upraktisk at gå så tidligt i seng. Desuden vil hun nærmest slet ikke kendes ved sin far på de tidspunkter, og det er jo også lidt svært for ham.
Det er sådan set ok for os, at far putter vores søn og jeg putter vores datter, når nu det fungerer, men vi tænker alligevel at det ville være praktisk at kunne skiftes, så man måske også havde nemmere ved at putte dem, hvis man er alene hjemme med dem (hvilket i øjeblikket er næsten umuligt). Vi tænker også at det vil være nødvendigt for vores datter at vænne sig til at hun ikke har eneret på mor, for hendes bror har jo også brug for lidt mor-tid i ny og næ. Generelt er det som sagt rigtig svært for dem at dele legetøj o.l. for tiden, hvilket ofte løses ved at have 2 af hver ting, men en ekstra mor lader sig jo ikke lige anskaffe.
Vi har også overvejet at flytte dem i juniorsenge på samme værelse til foråret i håb om at det kunne være trygt for dem at sove sammen, men det vil på den anden side være synd hvis det i stedet går ud over vores søns nattesøvn, for han sover for det meste fint.
Jeg har ikke noget stort problem med at vores datter sover i vores seng, men min mand ville foretrække at hun sov i sin egen seng det meste af natten, så det er målet.
Vi vil være glade for dit input dels i forhold til at håndtere vores datters generelle præference for mor for tiden og dels til putte/soveproblematikken.
Hilsen
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.