Svar: Skemad - skal vi prøve med en lille uges pause eller skal vi bare blive ved?
Hej med dig
Måske har Gilbert ondt, fordi han er ved at få tænder? Måske er han forkølet, lidt hævet i halsen eller andet - i hvert fald kan det være en forklaring på, at han pludselig ikke vil åbne munden, når I kommer med skeen...
Hvor stærk er han motorisk? Kan han sidde med rank ryg, når han støttes i siderne. Hvis han kan, så synes jeg at I skal prøve at sætte ham i den høje stol, så han sidder med ved bordet og så han også kan spejle sig i jer, når han mades. Det er her vigtigt at I ikke lægger bånd på jer selv, men netop lader jer selv åbne munden, når I fører skeen til hans mund. Han vil kigge på jer og spejle sig i det han ser og derfor også selv åbne munden. Det er også en god idé at I smager på hans mad og verbaliserer positivt omkring det "mmm mam mam, smager godt, mmm mam mam" så han oplever det at spise som noget rigtig dejligt, noget I synes om og igen - kan spejle sig i jer.
Det er lettere at spejle sig og lettere at spise, ...
... når han kan sidde i høj stol. Nogle børn er klar når de er 5 måneder, andre først når de er 6 måneder - prøv jer lidt frem :)
Han må godt med den alder han har nu, få lidt i hånden at gumle på. Du kan skære en skive agurk på 1½ cm tykkelse, lave hul i midten så det bliver til en agurkering og så sætte den på hans tommelfinger. Det kan hjælpe ham til at holde den og det at sutte og gumle på noget, vil for det første stimulere ham mundmotorisk, men vil også give ham en erfaring om at det man fører til munden og putter i munden kan smage godt og være interessant.
Jo ældre han bliver, jo mere forskelligt kan han få og fra 6 måneders alderen kan han få rigtig mange ting. Men I kan godt forsøge lidt nu. Prøv også med f.eks. en appelsinbåd, som du kan hjælpe ham med at holde og lade ham smage på og sutte saften ud af - det kan også gøre ham lidt interesseret igen :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Og også godt nytår til jer :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

