Annonce

Annonce

Svar: Rytme og plan


1. januar 2011

Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære L

Tingene ændrer sig normalt helt af sig selv og det er ganske naturligt at børn netop i 3-4 måneders alderen begynder at ændre søvnmønster. Det vil i denne alder være rigtig godt at arbejde på en rytme, hvor barnet sover 3 lure dagligt. Det vil ofte passe rigtig fint med en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen.

Det er meget svært at lave en helt fast plan, for din dreng skal stadig have lov til at selvregulere sit behov og dagene vil ikke altid ligne hinanden. Men det kan være udmærket at du så småt begynder at starte dagen til nogenlunde samme tid hver dag og også putter ham til nogenlunde samme tidspunkt hver aften. Det at starte og slutte dagen til faste tider, er ganske fornuftigt i forhold til at få skabt en dagsrytme, som også vil give dig lidt overblik.

Den plan du har sendt ser umiddelbart fin ud og mit forslag vil ikke være så meget anderledes end det I allerede har nu:

Tidlig morgen: Flaske og sover videre, står op kl. ca 8 som nu

Formiddag: Flaske og puttes til formiddagslur 9.30, sover måske 1½ time, som nu

Frokost: Flaske og puttes til middagslur ca 12.30 som nu og sover her ca 2½-3 timer som nu

Eftermiddag: Flaske, kommer i bad osv. og får måske endnu en flaske og puttes så til dagens 3 lur.

Aften: Flaske og puttes til natten - tidspunktet varierer efter hvor sent den 3. lur ligger

Sen aften: Flaske

Midt nat: Evt. flaske, det afhænger af hvor mange flasker, hvor stort et mælkeindtag han har i løbet af dag og aften.

Som du kan se har jeg flere flasker i min plan end du har i din. Hvis din dreng spiser store flasker ...


Annonce

... og trives med kun 5-6 flasker i døgnet, så er det helt fint. Du skal dog være opmærksom på at mange børn i denne alder naturligt vil begynde at have behov for at spise lidt mere hyppigt. Det er ikke det samme som at de skal have skemad, det er snarere et spørgsmål om at give dem en ekstra flaske ...

Det er korrekt at der vil komme mere struktur og fast rytme for dagen i takt med at din dreng begynder med skemad. Men han er stadig alt for lille til at du skal give ham andet end mælk og du får ikke noget ud af at tilbyde skemad allerede nu. Det kan give ham ondt i maven og ekstra urolig søvn og det har ingen af jer glæde af ... Samtidig vil du kunne risikere at han vil afvise skemaden, når han bliver 5-6 måneder, hvis du allerede starter nu, simpelthen fordi det er for tidligt for ham.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Det anbefales ikke at begynde med skemad før barnet er mindst 4 måneder gammel og du må gerne vente til han er omkring 6 måneder. Det afhænger helt af hvad signaler han sender, hvordan hans behov er. Som det er lige nu, hvor han sover godt og meget længe om natten så lyder det ikke som om at han mangler mad og det er desværre ikke grund nok, at du gerne vil have mere struktur og rytme ... :) Det handler om at han skal være fysiologisk parat, hans tarme skal være modne til at kunne nedbryde andet end mælk og derudover skal han kunne åbne munden for skeen, finde ud af at synke maden, kunne holde og dreje sit hoved osv.

Jeg håber at ovenstående tanker hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke - og som sagt, tiden arbejder også for jer og der sker hele tiden ændringer, også til det positive :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Kejsersnit (Sectio Caesarea)

Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.

Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....

Læs mere i Babylex

Æteriske olier

Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.

Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.

I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for en god brevkasse. Den har i mange sammenhænge givet mig brugbare svar på de spørgsmål, der dukker op for en førstegangsmor.

De bedste hilsener
Den forvirrede førstegangsmor


Annonce