Svar: Cirkus vid matbordet
Hej med dig
Jeg kan godt forestille mig at det kan blive lidt af en fest med et par tvillinger ved middagsbordet, som i en alder af to år naturligt synes det er sjovt at køre hinanden lidt op. Og jeg kan sagtens forstå at du har forsøgt at få skabt lidt madro, ved at lade dem lege med lidt legetøj ...
Spørgsmålet er også om ikke du skal udnytte det at de netop er rolige ved at have legetøjet hos dig, til at komme videre. Jeg forestiller mig, at I måske kan lave en aftale om at traktoren står på bordet og venter til de er færdige med at spise. De kan se den, den er der, venter på dem og så får de den, når de har spist. På den måde kan du holde fast i at de skal spise deres mad og samtidig også have lidt regler om, hvordan det fungerer med legetøj ved bordet.
Du skal også prøve at gøre det sjovt for dem at spise, maden skal være interessant og fange deres interesse. Det er vigtigt at maden er mere spændende end legetøjet. Det kan gøres ved at servere maden adskilt, gerne give dem mad på en tallerken som er opdelt i rum, så de kan overskue hvad de spiser. Det er vigtigt at der er mindst en ting på tallerkenen, som du ved de er glade for, så de naturligt går igang med ...
... at spise, når maden står foran dem.
Det er også vigtigt at holde fast i nogenlunde faste spisetider, så du er sikker på at de er sultne og parate til at spise, når I sætter jer ved bordet. Og så er det også vigtigt at du giver dem alle måltider ved bordet, så de ved at det er der man spiser. Det er vigtigt at de ikke får mellemmåltider stukket i hånden imens de løber og leger, for så forbinder de naturligt leg og det at spise som noget der hører sammen. Små regler som at man skal kravle op i sin høje stol, sætte sig ved bordet, spise der, have tørret hænder bagefter osv. er vigtigt.
Dine børn har jo også en alder nu, hvor de naturligt begynder at prøve lidt grænser og skal se hvor din grænse går og det er vigtigt at du holder fast i de små regler I har. Bliver de frustrerede og kede af det og kan de slet ikke finde ud af at sidde ved bordet, så lad dem komme ned. Sæt dig hos dig, prøv at få ro på dem, find ud af hvad det handler om, lyt til dem, lad dem mærke at det er okay at det er svært for dem lige nu, du er der og du kan rumme det. Når der atter er ro på, så skal de op til bordet igen og så kan I spise.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Udmalkning af modermælk
Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:
1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.

