Svar: Er det normalt med de opvågninger?
Kære Belinda
Din datter har kun brug for 3 amninger i døgnet og det lyder som om at du er oppe på 6 amninger dagligt ... Du fortæller at du ammer 3 gange om dagen, og jeg går ud fra at hun om dagen også ammes i forbindelse med at hun skal sove.
Dette er uhensigtsmæssigt med den alder hun har, i hvert fald hvis hun falder i søvn ved brystet, fordi hun naturligt så forbinder brystet med at skulle sove. Det er derfor hun så også søger brystet igen og igen hele natten igennem.
Det er derfor en rigtig god idé at du nu kun ammer hende inden middagslur i løbet af dagen og derudover kan du amme hende f.eks. kl. 20 inden hun puttes til natten og så måske kl 02 - hun får på den måde mulighed for at sove et sammenhængende stræk om aftenen og igen til næste morgen tidlig, hvor hun så kan starte dagen med grød.
Samtidig tænker jeg, at det vil være fint at du ammer hende inden putning og derefter putter hende i egen seng, kl 02 kan du så amme hende igen - evt. lægge hende hos dig, men når hun er færdig med at amme, så vil det være rigtig godt at hun kommer tilbage i sin egen seng igen, fordi hun så lærer at sove der og I alle sover bedre.
Når jeg anbefaler at du lægger amningen kl 02 i stedet for kl 24 og 04, så er det for det første du fordi du på den måde måske netop kan nøjes med kun en amning, men samtidig giver det også mulighed for at hun kan sove længere stræk uden mælk og så behøver hun ikke komme ind og blive ammet i din seng om morgenen men kan som sagt i stedet stå op og få grød, når hun vågner.
Alternativt kan du fjerne amningerne fuldstændig fra om dagen og i stedet amme aften, sen aften og tidlig morgen, men mon ikke I begge på sigt vil trives bedre med den anden løsning. Når du så starter arbejde, så forsvinder amningen inden middagsluren og din datter vil fint trives med de to amninger kl. 20 og 02 - og så forsvinder kl 02 amningen også, når hun bliver ca 1 år ...
Det er normalt at din datter har opvågninger om natten. Vi vågner vi alle sammen 10, 15, 20 gange hver nat, skifter stilling, trækker dynen op om os, sparker dynen af, putter os ind ...
... til vores partner osv. Når vi har disse små opvågninger så registrerer vi at alt er som da vi faldt i søvn og hvis din datter har lært at hun skal have brystet i munden hver gang hun vågner, så vil hun naturligt søge dette igen og igen. Hun vil klynke og være urolig, indtil du kommer med brystet igen.
Det lyder som om at du per refleks bare har ammet, det har været let at lægge hende til og det har virket, men nu er det blevet en uhensigtsmæssig vane, som du er nødt til at ændre på og når din datter vågner, så er det ikke fordi hun har brug for mælk og derfor må trygheden og roen gives på anden vis. Det tager tid at ændre på den erfaring, som hun har lagret i kroppen og det er naturligt at hun søger brystet og din favn om natten, fordi det er det hun har lært.
Det er vigtigt at du sikrer hende både mad og væske nok i løbet af dagen, så du er helt sikker på at hun ikke vågner, fordi hun har brug for mælken. Jeg har tidligere sendt dig en plan for dagen, men vil lige sende dig en igen, så du kan se, hvad hendes egentlige behov er:
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos (jerntilskud), vand af kop.
Formiddagslur, sover måske 1 time
Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt pålæg, gerne fiskepålæg, må stadig gerne suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk, det kan være hjemmelavet eller mos fra glas, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca 13.30, sover her måske 1½ time.
Eftermiddag 16: En portion tykmælk med rugbrødsdrys, revne æbler, frugtmos eller lignende, ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, risretter, pastaretter, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags, vand af kop. Der skal være mad i stykker og moset mad.
Suppleres med en godnatgrød, det kan være flerkornsgrød med frugtmos eller havregrød, vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl. 19.30-20
Først på natten 02: Ammes og sover herefter til næste morgen uden mælk og dagen starter med morgengrød.
Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sidde
De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.
7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.
8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.
Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...
Forkølelse
Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.
Her er et par gode råd:
- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen
- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alt din støtte og hjælp indtil nu. Igennem dig har jeg lært at have tillid til mine beslutninger og oser ud af tryghedsposen til min dreng og dette med god samvittighed!!!
Ingen tvivl om at du altid skal være min sundhedsplejerske :-)
Kærlig hilsen
P, mor til dreng på 15 måneder.

