Annonce

Annonce

Svar: Sover ikke så tungt i barnevogn mere


4. januar 2011

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Mette

Tak for dit brev og velkommen til - dejligt at du selv har fået lyst til at skrive til mig :)

De fleste børn på din drengs alder vil i gennemsnit sove 14½-15 timer i døgnet. Det vil ofte være fordelt sådan at barnet sover ca 5 timer i løbet af dagen og 10 timer om natten +/- altså ½ times tid...

Det vil ofte være sådan at børn i 5 måneders alderen begynder at trives bedst med en kort formiddagslur, som måske kun varer 1-1½ time. Middagsluren er dog ofte en længere lur, her kan de sove 2½ time, måske nogle gange 3 timer og så sover de ofte også en kort powernap sidst på dagen af måske ½ times varighed. Jo længere nattesøvnen er, jo kortere tid vil de ofte sove om dagen og da din dreng sover fra 19-06, og således sover 11 timers nattesøvn, så vil han måske trives bedst med 4½ times søvn om dagen. Det kunne så være fordelt således, at han sover 1-1½ time om formiddagen, 2½ time til middag og en powernap på 30-45 minutter sidst på dagen.

Omkring 6 måneders alderen vil børn ofte begynde helt at springe den 3. lur over og således trives med kun at sove to lure dagligt. Samlet igen ca 4-4½ time i løbet af dagen, sover de mere, vil nattesøvnen naturligt være kortere. Husk her på, at de tal jeg oplyser er gennemsnitlige og det betyder at nogle børn sover mindre og andre lidt mere :)

Din dreng har en alder nu, hvor han har rigtig meget brug for at blive stimuleret både motorisk og mentalt. Han skal bruge sig selv rigtig meget fysisk, han skal trille omkring, krybe over gulvet, hjælpes med at cykle med benene, hjælpes med at trække sig til siddende stilling, støttes i at hoppe på dine lår osv. Og han skal stimuleres mentalt, han skal leges med, studere dine fingre og hænder imens du synger fagtesange, han skal tilbydes lidt appelsinbåd eller lignende i hånden at gumle på selv og suge saften ud af, han skal stimuleres via maden han tilbydes, han skal pludres med og udvikle ...


Annonce

... sit verbale repertoire, kigge på verden, opleve, mærke, se.

Det er vigtigt at hans vågne perioder er meget aktive perioder, så hans døgn nu mere og mere tydeligt inddeles i perioder med aktivitet og perioder hvor han sover. Du skal være opmærksom på at når han gaber, så er det ikke nødvendigvis fordi han er træt og skal puttes, han kan godt gabe fordi han keder sig og har brug for at blive stimuleret, brug for at der sker noget nyt. Så måske putter du ham nogle gange for tidligt og så falder han i søvn og sover let og kortvarigt... Det kunne tænkes :)

En plan for dagen kan se således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes/flaske og sover videre

Formiddag 9-9.30: Ammes/flaske og puttes til formiddagslur, sover her måske 1-1½ time

Frokost 11.30: Grød, gerne med lidt frugtmos som topping, vand af kop. Tilbydes måske lidt frugt i hånden at sutte på.

Ammes/flaske og puttes til middagslur kl. ca 13. tidspunktet variere lidt efter hvor lang formiddagsluren er, sover her dagens længste lur, gerne på 2-2½ time

Eftermiddag 16-17: Ammes/flaske


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Sover dagens 3. lur som ofte er dagens korteste lur, varer måske kun 30-45 minutter - afhænger igen af hvor meget han i øvrigt sover, nogle børn sover kun en lur på 20-30 minutter her, andre sover 1 time ...

Aften 18: Grøntsagsmos, vand af kop. Tilbydes lidt agurk i hånden at gumle på selv.

Ammes/flaske og puttes til natten ca 19.30 - hos jer måske lidt før, hos andre måske lidt senere, - igen det afhænger helt af hvor meget han sover om dagen og hvor lang nattesøvnen er.

Sen aften 23-24: Ammes/flaske

Midt nat 03: Evt. ammes/flaske.

En del børn vil også have en rytme, hvor de får mælk kl 19.30, kl 01 og næste morgen tidlig kl 06 og det er også helt fint.

Jeg håber at mine tanker og min plan for dagen hjælper dig videre og viser lidt om, hvad du kan forvente med den alder din dreng har nu :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Brok (hernie)

Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.

Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.

Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...

Læs mere i Babylex

Quinoa

Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.

Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Helen har på alle mulige måder været en super støtte for mig i de første fire måneder med min søn Lucas.

Camilla Martin


Annonce