Annonce

Annonce

Svar: Mælk og væskebehov


4. januar 2011

Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære madmor

Vær opmærksom på at det er ligeså uhensigtsmæssigt at komme sutten i munden på jeres dreng som brystet. Han kan blive ligeså afhængig af sutten og af at I giver ham den. Så hvis han kun kan beroliges med sut, så prøv at lære ham at finde den selv, så han ikke er afhængig af jer også :)

Med hensyn til mælkebehov, så anbefales det at han får ca 500ml mælk dagligt alt incl. Det vil sige den mælk han får hos dig, af flaske, den mælk der kan drikkes af en kop, en portion yoghurt, sovs osv. Det hele tælles med.

Han må gerne få lidt sødmælk af kop og efter 1 års alderen gives der letmælk i stedet. Det kan godt være at han bedre kan lide smagen af letmælk, det er set før :) Det anbefales at han får mellem 350-500ml mælk dagligt efter et års alderen. På den måde dækkes hans behov for kalk bedst. Når amningerne trappes ned og flaske ikke længere gives, så vil det normalt være nødvendigt at få mælk af kop/glas, for at nå op på et passende indtag. Men så længe du både ammer og også giver mme af flaske om aftenen, så behøver han måske ikke mælk af kop også, men kan nøjes med vand.

En plan for dagen ser således ud:

Morgen 7.30-8: Øllebrød med mælk, vand eller mælk af kop.

Formiddag 9.30: ½ bolle med smør - bag f.eks. havregrynsboller, opskrift finder du i babykøkkenet her på siden, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af ...


Annonce

... kop.

Formiddagslur

Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg som sildepostej, makrel, tun, rognguf. Suppleres med kogte pastaskruer, stykker af frikadelle, kogte ærter, majs og gulerod, ½ hårdkogt æg, lidt rejer osv. Vand af kop.

Middagslur

Eftermiddag 15.30-16: ½ bolle med smør, ost, en portion tykmælk med revne æbler, rugbrødsdrys, frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Aften 18: Familiemad, helt almindelige børnevenlige retter, ris med sovs, pasta med kødsovs, lasagne, boller i karry, fiskefrikadeller, almindelige frikadeller, fiskefilet, laks fra ovnen. Der skal være grøntsager af forskellig slags og der skal være sovs - det er vigtigt med variation, forskellige krydderier og også netop sovs til maven. Vand eller mælk af kop.

Suppleres gerne med en godnatgrød som en del af putteritualet

Flaske og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 24: Ammes og sover herefter uden mælk

Hvis ovenstående tilbud om mad ikke er nok til at holde maven igang naturligt og jeres dreng ikke trives med laktulose, så kan I tale med jeres læge om at forsøge med movicol. Det kan gives på skemad, men det kan også gives i flaske opblandet i vand. Det i sig selv kunne jo være en idé, fordi det så giver jeres dreng et større væskeindtag helt naturligt ...

Jeg håber ovenstående hjælper videre, fortsat held og lykke og rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Efterveer

Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.

Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...

Læs mere i Babylex

Barnepige

Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.

Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.

Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Selvfølgelig har jeg en tilknyttet kommunal sundhedsplejerske, men jeg er super glad for mit medlemskab hos NetSundhedsplejerkse.dk, da der dukker mange spørgsmål op i løbet ugen med en lille ny og jeg kan kun anbefale det.

Camilla Martin


Annonce