Annonce

Annonce

Brev:

Putning og sove i egen seng


4. januar 2011

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Putning og  sove i egen seng

Kære Helen

Tusind tak for dit svar på mine spørgsmål ang. amning og vuggestuestart. Jeg er altid meget glad for dine svar.

Vores dreng startede i vuggestuen sidst i oktober sidste år, og det er i det hele store gået fint, så det er rigtig dejligt. Det gør det nemmere for mig at tage på arbejde om dagen. Han har været vant til at komme i institutionen, når vi har hentet hans storebror, så det har sikkert gjort, at det ikke var så svært. Vores store dreng er også sød til at løbe ned i vuggestuen og sige hej til ham.

I mit sidste brev spurgte jeg også lidt til putning, men vi har lige brug for at dele lidt tanker med dig i forbindelse med at putte til nat.

Et par uger før jeg startede med at arbejde, begyndte min kæreste at putte vores dreng, når han skal i seng om aftenen. Jeg ammede ham først, og min kæreste puttede ham så. Han blev meget ked af det, når han blev puttet i sin seng - rejser sig op og står og græder. Så det er nu blevet sådan, at han gennem nogle måneder bliver lagt i vores seng, hvor min kæreste sidder med ham. De starter med, at vores dreng leger lidt, og når han så er træt, lægger han sig til at sove. Min kæreste falder så gerne i søvn ved siden af ham – han har prøvet at lægge ham ned i hans egen seng, men han vågner for det meste, når han bliver lagt i sin egen seng og bliver ked af det.

Nu hvor han har været i vuggestuen i er par måneder og virker til at trives der, kunne vi godt tænke os at lære ham at sove i egen seng. Vi ville ikke gøre begge ting på samme tid - vi ...


Annonce

... kunne derfor godt tænke os lidt gode råd fra dig i den forbindelse, da det er meget svært for os, når han græder, og vi – især jeg – får lyst til at fortsætte med, at han sover i vores seng. Men det gør, at min kæreste også går ret tidligt i seng, fordi vi som sagt ikke rigtig kan flytte ham.

Jeg har læst lidt i din brevkasse vedr. at falde i søvn selv, og umiddelbart tror jeg ikke, at vores dreng mangler tryghed? Jeg har nogle gange dårlig samvittighed over, at vi får puttet ham lidt for sent i forhold til, hvor træt han er. I vuggestuen kan han godt sove ca. 3 timer til middag, og nogle dage sover han så ikke yderligere, eller han sover måske ca. en halv time, mens han bliver ammet.

Nogle dage bliver han også ammet, inden han sover, men jeg synes ikke, at han drikker så meget på et tidspunkt - andre dage får han lidt grød og vand eller mælk af kop, inden han bliver lagt i seng. Mange gange bliver den halv ni eller ni, før han kommer i seng, så det prøver vi at være meget opmærksomme på - altså at han ikke bliver overtræt.

Tror du, det kan virke forkert på ham, at jeg siger godnat til ham og går ud af soveværelset, hvor min kæreste så tager over?

Jeg tager tidligt på arbejde om morgenen, så jeg kan hente tidligt, så det er ikke hver dag, at jeg ser vores drenge, inden jeg tager af sted om morgenen. Måske virker det brat på ham, at jeg så ikke er der, når han skal sove? Vi vil så gerne give ham en rigtig god putterytme, så vi håber, at du måske igen kan hjælpe os lidt på vej.

Kærlig hilsen

Anne

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Diarré

Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.

Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...

Læs mere i Babylex

Udstyr til nyfødt - tjekliste

Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.

En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:

- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.

Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.

Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce