Brev:
Sociale relationer

Hej
Jeg er noget bekymret for Katrine.......
Først lige lidt opdatering på hendes/vores baggrund. Katrine er tvilling, født 7 uger for tidligt. Tiden som baby forløb fint, hun blev ammet til hun var 15 mdr, kom i dagpleje 16 mdr gammel, da hun var 2½ blev hun storesøster og hun startede i børnehave som knap 3 årig.
Hun har altid været en rigtig sød og nem pige, som er forholdsvis nem at tale til fornuft. Vi har sjældent voldsomme konflikter med Katrine. Hun er meget nysgerrig og vil gerne deltage i alt / forstå alt hvad vi laver. Jeg synes, hun er dygtig på mange områder, til at skære grøntsager, klippe, puslespil, hun kan bogstaverne, kan høre en del forlyde, kan tælle til 39 uden hjælp, selvkørende med tøj, "læser" mange bøger for os, øver sig i at skrive, er ved at have styr på højre og venstre, god til at formulere sig frem for at skrige/slå/græde osv
Men men men når det kommer til legekammerater er hun endnu ikke rigtig kommet i gang. Hun er glad for børnehaven, og glad for de voksne derhenne. Når der er voksenstyrede aktiviteter er hun i sit es, hun elsker opgaver af enhver art.
Desværre er fri leg ikke noget for Katrine. Hun kan simpelthen ikke finde ud af ...
... det. Hun betragter, hvad de andre børn laver, vimser lidt rundt, men kommer sjældent med i en leg. Som noget helt nyt, er hun begyndt at klage over, at hun ikke har nogen at lege med - det har tilsyneladende ikke generet hende før (hænger måske også sammen med at hendes tvillingebror for alvor har fået sig en bedsteven, som han leger med privat også). Vi har flere gange talt med hendes primære pædagog herom, og det viser sig, at der ofte er børn, der henvender sig til Katrine for at lege, men hun siger nej. - Hvorfor gør hun det? (hun kan ikke selv forklare hvorfor).
Når vi privat er sammen med venner/familie med jævnaldrende børn, er billedet det samme. Katrine zapper lidt til og fra, søger meget os voksne og har svært ved at få gang i en god leg.
Herhjemme kan hun og hendes tvillingebror dog sagtens lege gode lange lege uden voksne, men kan Katrine vælge, laver hun helst noget sammen med os.
Intellektuelt er vi slet ikke i tvivl om at hun er godt med, men hvordan hjælper vi hende i gange med at lege med de andre børn????? Og hvorfor er det sociale så svært for hende? Hendes tvillingebror har slet ikke de problemer. Kan det være en følge af for tidlig fødsel?
Venlig hilsen
Sonja
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!