Brev:

Putning - 4 år, 4 mdr.

---

Kære Helen.

Så er familien ved at komme ovenpå igen efter et hektisk efterår med indlæggelse og mig der er gravid.

Jeg oplever, at min datter på mange måder er gået styrket ud af en ellers traumatisk oplevelse. Hun har fået rigtig meget selvtillid og jeg tænker, at hun har oplevet at blive mødt og rummet af både os og hendes børnehave på et tidspunkt, hvor det var rigtig vigtigt.
Hun er også blevet langt mere fysisk. Før var hun i høj grad en ’perlepladepige’, hvor hun nu løber, hinker hopper og dårligt kan sidde stille. Jeg synes det er superfint, at hun er begyndt at bruge sin krop.

Familieforøgelsen står for døren i maj, og jeg begynder at have mine betænkeligheder ved den måde, vi har indrettet os på, særligt i forhold til nætter og putning. Jeg forudser, at det ikke bliver helt nemt at opretholde, når nr. 2 melder sin ankomst.
Jeg er i tvivl om, hvordan jeg kan gribe et forsøg på forandring an, men tænker det kunne være fornuftigt at få startet nu, så alle forandringerne ikke bliver forbundet med at blive storesøster.

Putning: Er og bliver virkelig, virkelig svært. Min datter er bange for at være alene, til trods for et boligareal på 66 kvm.:-). Hvis jeg går fra køkkenet til stuen smutter hun straks efter mig, og vil heller ikke gå alene på toilettet. Hun siger selv, at når hun er alene, så ’drømmer hun noget uhyggeligt’. Jeg tror det er hendes måde at sige, at hun bare synes det er uhyggeligt.

Derfor bliver jeg også hos hende, til hun falder i søvn om aftenen. Først en godnathistorie, så en sang, og så sidder jeg ved siden ...

---

---

... af hende. Men det tager laaaaaaang tid. Tre kvarter er slet ikke ualmindeligt – efter historie og sang, altså. Hun har en vågelampe tændt.

Nu har der jo lige været en periode, hvor hun har ligget hos mig i vores seng og også er blevet puttet der, fordi hun har været syg og vi ikke har turdet lade hende ligge alene. Så derfra er det selvfølgelig fint, at hun er kommet ind i sin seng. Men jeg forudser, at hele aftenen hurtigt kan komme til at gå med putning af 2 børn… De andre gange vi har forsøgt at lære hende at falde i søvn alene, er vi aldrig kommet under 3 – 4 timer, før hun faldt i søvn, til trods for mine forsøg på at lægge tøj på plads, gå ud og ind, osv. Og med rigtig, rigtig meget gråd.

Har du nogen gode råd til, hvordan jeg får gjort putningen kortere?

Nætterne: Min datter kommer ind til os om natten. Det må hun meget gerne for min og min mands skyld. Men hvad gør man, når der også skal være en baby, og man skal forsøge at undgå at de vækker hinanden? Hvad er din erfaring med den problematik?

Far: Dur ikke! Det vil sige ikke til nat og putte ting, i hvert fald ikke, når jeg er hjemme.

Jeg synes jeg er så heldig med at have verdens sødeste guldklump, som er velopdragen og kvik og sjov, og jeg har intet i verden i mod at hun så ’tager’ lidt på kontoen i forhold til at suge en masse tryghed ud af mig. Men måske var der noget, som kunne trimmes og optimeres lidt, så det ikke bliver for hårdt, når nr. 2 melder sig på banen. Hvis du har et par gode råd, tager jeg i mod med kyshånd.

På forhånd tak for hjælpen!

Med venlig hilsen
mor

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---