Brev:
Hidsig og selvstændig dreng
Hej Helen,
Jeg er mor til en selvstændig dreng på snart 2 1/2 og om mindre end 3 måneder kommer lillesøster til verden.
Vores dreng er min førstefødte og han betyder selvfølgelig alt for mig. Han er kærlig, sød og meget selvstændig... og så har han et voldsomt temperament. Jeg må jo indrømme, at det har han ikke fra fremmede (især ifølge hans mormor). Flere gange om dagen får han en såkaldt "nedsmeltning", hvor han bliver sur/ked og kaster sig ned på gulvet eller smider med ting. Det sker fx når han skal skiftes om morgen, når han skal have morgenmad, når fjernsynet skal slukkes og når vi skal ud af døren. Så sker det igen henne i vuggestuen, hvor han nægter at få jakke og sko af eller når han skal sige farvel til mig. Når jeg så henter ham igen, så starter han igen med at blive sur, fordi han ikke vil med hjem. Og så kan det ellers ske flere gange om aftenen.
Både hans far og jeg forsøger at rumme alle disse hidsige ture, men puha det er noget af en prøvelse - vi har desværre ikke ubegrænset med ...
... tålmodighed.
Når han bliver hidsig, så prøver vi at holde om ham, taler med ham og forklarer (også evt. giver ham et alternativ) men han lader ikke til at høre. Så forsøger vi at lade ham være hidsig, så han kan få afløb på sine følelser og nogle gange bliver han selv rolig igen. Men andre gange (og oftere på det sidste) så bliver han bare ved og ved, hvor det så igen nogle gange ender med, at jeg simpelthen råber af vores lille dreng, at nu skal han altså høre efter/slappe af!
Det virker som regel, men det er jo bestemt ikke vejen frem og jeg er klar over, at det slet ikke er rollemodellen at gøre sådan samt at det viser ham, at man godt må være hidsig. Men jeg må indrømme, at jeg har brug for hjælp (måske noget litteratur?), som ikke bare siger, at jeg skal snakke med ham og holde om ham, for det virker meget sjældent. Jeg frygter jo lidt, at når nu lillesøster kommer og jeg skal amme om natten, så vil jeg oftere ty til at råbe i ren desperation og træthed og det ønsker jeg jo ikke.
Hilsen den desperate mor.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vegetar og veganer
Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.
Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.