Brev:
Urolig nattesøvn og powernaps

Hej Helen
Jeg har længe haft stor glæde af den hjælp, du har givet andre forældre, men nu er tiden vist kommet til, at jeg selv må søge lidt råd hos dig.
Jeg har en dreng fra juni på 7 måneder. Da han blev født havde han vejrtrækningsproblemer og blev derfor indlagt på neonatal. Heldgivis kunne han nøjes med et enkelt døgn, før han blev udskrevet derfra. Ikke desto mindre føltes det som om at hans lidt hårde start, hvor han ikke fik den nærhed han havde brug for, havde sat sine spor.
I de første mange uger, ville han kun sove hos mig - allerhelst liggende på min mave. Vi forsøgte alt for at få ham til at sove i liften, men intet virkede. Da det var sommer og meget varmt var det desuden svært at svøbe ham, hvilket nok ikke gjorde situationen lettere.
Selvom han kun vejede 3010 gram ved fødslen var det ikke en holdbar løsning i længden for mig og efter en månedstid begyndte vi at vænne ham fra det. Han havde en periode hvor han begyndte at sove bedre når han lå for sig selv. Først i liften ved siden af sengen og senere i tremmesengen, som vi stillede ved siden af vores seng, med den ene side taget af. Han havde faktisk nætter hvor han sov op til 7 timer i træk.
I oktober og november begyndte det så at gå ned af bakke og i december gik det så fuldstændig galt. Hvor vi førhen kunne putte ham ved 19-tiden, ved at vi lagde ham i hans egen seng og så sad ved ham til han faldt i søvn, var det nu svært at få ham til at sove. Og når han endelig faldt i søvn, vågnede han med 30-40min mellemrum indtil vi gik i seng.
Sådan er det stadig idag. Det virker som om at han ikke kan finde ro. Han ligger MEGET uroligt. Vi har prøvet at indføre aftenbad, som en del af putteritualet for at berolige ham, men da han fik børneeksem måtte vi stoppe med at bade ham hver aften. Det vi virker desuden også som om at han vågner fordi han er bange for at være alene...
Om natten er det næsten ligeså slemt. Hvis vi er heldige kan han sove et par timer i træk, men det hører efterhånden til sjældenhederne. Vi har prøvet at flytte ham ind på hans eget værelse nu fordi vi har en seng der knager rigtig meget og havde en formodning om at vi vækkede ham. Det har dog hverken gjort situationen bedre eller værre.
Vi har også fået hans ører tjekket fordi vi tænkte det kunne være problemet, men det gav heller ikke noget svar.
I starten når han ...
... vågnede kunne vi nøjes med at give ham sutten og så faldt han i søvn igen. Det kan vi stadig nogle gange, men han er også begyndt at vågne skrigende/grædende op hvor det er sværere at få ham til at sove igen. Nogle nætter har han perioder hvor han er vågen et par timer i træk.
Det skal tilføjes at hans dagssøvn også er utrolig dårlig. Han har aldrig kunne tage lange lure i løbet af dagen, men powernapper kun (30-45 min) Vi har forsøgt alt for at forlænge hans lure! Lange gåture med barnevognen, lulle ham når han vågner, lægge ham til brystet når han vågner, berolige ham ved at lægge hænderne på ham, lade ham ligge lidt... ja, stort set alt. Men intet virker. Han vågner konsekvent op og virker egentlig frisk.
Vores dag ser nogenlunde således ud (det hele er ca. tidspunkter da det kan variere med 30min afhængig af hvornår han står op):
Kl.5-6 amning og sove videre
kl.7-8 Op
kl.8.30-9 morgenmad -havregrød med lidt frugtmos og mælk af kop
Kl.10 Amning
Kl.10.30-11 Powernapper 30-40min
kl.12 frokost, små bløde rugbrødshapser, evt. lidt grød samt vand af kop
kl.13.30-14 Powernapper 30-40min
Kl.14.30-15 frugt og mælk eller vand af kop
KL.16 Amning efterfulgt af en powernap på 30min.
Kl.18. Aftensmad, div. hjemmelavet grøntsagsmos med kød
kl.18.30 nattøj efterfulgt af amning og hygge i sofaen
Kl.19.30 putning
Kl.23 amning
Kl. 3 amning
Han får desuden tilbudt både vand, mælk og vælling i løbet af dagen for at vi kan være sikre på at han får væske nok.
Mit spørgsmål på denne lange smøre er nu, hvad der kan være galt? Hvorfor vil han pludselig ikke sove? Det har stået på så længe nu at jeg er ved at være desperat. Jeg er overhovedet ikke tilhænger af at han skal græde sig i søvn, men overvejer om jeg er nødt til at gå på kompromis med mig selv på dette punkt. I februar skal jeg påbegynde mit speciale, men hvis der ikke kommer mere ro på, tvivler på at jeg kan gennemføre for overskuddet er minimalt.
Er det bare en fase han er inde i, som vi må acceptere og håbe snart stopper af sig selv? Eller er der noget vi kan gøre - som vi ikke allerede har prøvet - som kan hjælpe ham? Både min kæreste og jeg går hjemme i hele januar så det kunne være dejligt at få styr på situationen nu inden det hele går løs i februar.
Jeg håber du kan hjælpe - og beklager det MEGET lange brev...
Med venlig hilsen
den trætte og desperate mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Insemination
Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.
Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.
Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet