Svar: Madplan baby
Kære Lone
Det vil være rigtig godt at du nu begynder at tilbyde mange flere måltider skemad i løbet af dagen. Din dreng skal have 4 skemåltider (2 grød og 2 grøntsagsmos) og også gerne lidt mellemmåltider. Han skal have kød, fisk, ris, sovs osv. og altså have mad der tager mere og mere udgangspunkt i jeres mad. Han skal også have mad i hænderne, det kan være brødskorper, frugt eller en kartoffelbåd eller lignende, hvad der nu kan passe med tidspunkt og med hvad I andre spiser.
De fleste børn vil i denne alder gå fra ca 5 amninger i døgnet til 4 amninger i døgnet og i 8-9 måneders alderen skæres normalt ned til 3 amninger i døgnet. Dette sikrer barnets behov for mælk, men også plads til anden og mere sufficient mad og det er vigtigt med den alder din dreng har nu. væske behovet sikres derudover via vand af kop, som altid serveres sammen med skemaden og som bruges som tørstslukker ind imellem.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre i mors seng
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden at sutte på selv, vand af kop.
Puttes til formiddagslur uden amning først
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med brødskorper, agurk eller lignende at gumle på, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13 - tidspunktet kan variere lidt efter hvor lang en formiddagslur han tager.
Eftermiddag 15.30-16: En portion flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Powernappen springes ofte over
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad. Det kan være lidt ris med sovs, det kan være indmaden af en frikadelle der moses ned i grøntsagerne, lidt laks eller lignende. Maden skal smage af noget og må gerne have lidt bid. Suppleres med brødskorper, en ...
... kartoffelbåd, et stykke kogt blomkål, broccoli eller lignende i hånden at gumle på selv. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca 19.30-20
Sen aften 24: Ammes rigtig godt fra begge bryster og sover uden mælk til næste morgen tidlig.
Med den alder din dreng har nu, så foreslår jeg altså meget mere rigtig mad, mad med smag og mere bid - og til morgenmad er havregrød en god idé :)
Du skal ikke give din dreng grød til aftensmad, men i stedet mad som I andre spiser og mad i hånden, så hans interesse også fanges.
Det er vigtigt at han får mad og væske nok dagen igennem, for at kunne undvære brystet om natten. Men det er også vigtigt at han ikke falder i søvn med brystet i munden. Det er vigtigt at du putter ham fra din favn og ned i hans seng lige der, hvor han misser med øjnene og registrerer at han lægges i sin seng, men er træt nok til at trille om på siden og falde i søvn. Han skal altså ikke lægges vågen i seng, men han skal heller ikke lægges dybt sovende i seng.
Ved at lære ham at sove uden brystet i munden kan du på sigt også lære ham at komme videre i søvnen om natten uden brystet. At han kan undvære brystet handler også om at han skal lære at sove med et nyt ritual. Lige nu forbinder din dreng jo det at sove med at blive ammet og være i din favn og derfor søger han naturligvis dette igen og igen, fordi det gør ham tryg. Når du ønsker at fjerne brystet, skal det derfor erstattes af noget andet og det kan være en putteklud, kærtegn, beroligende hænder, beroligende ord osv.
Det kan være nødvendigt at give ham brystet kortvarigt, lade ham die og finde roen, men brystvorten skal så lirkes ud af munden på ham og det andet skal stille og roligt tage mere og mere over. Du skal altså bevidst arbejde på at fjerne brystet og få ham til at acceptere en anden og ny måde at finde roen på.
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Diarré
Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.
Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.
Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.
Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.
Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder

