Brev:
Vågner hver time og mælkemangel

Hej Helen.
Vi har en fantastisk dreng på snart 8 måneder, han er glad og sund og er på alle måder helt fantastisk MEN...
Vi bakser noget med tre ting for tiden og nu tror jeg lige at jeg må ty til dig for råd og vejledning.
MÆLK:
For godt tre uger siden besluttede han sig pludselig for at nu vil han næsten ikke ammes mere.
Han bliver ammet tidlig morgen, 1 til 2 gange i løbet af eftermiddagen (ofte tilbyder jeg mange gange uden resultat) og sent på aftenen/natten ved en 23 tiden inden jeg går i seng.
Umiddelbart er det jo fint at han trapper ud men problemet er at han ikke vil drikke andet mælk (mme/sødmælk) hverken af kop eller flaske.
Jeg laver havregrød på sødmælk til ham om morgenen og kommer mælk i al hans mos og øllebrød etc. men jeg er i tvivl om om det er tilstrækkeligt.
Han er ikke vild med sure ting (vil kun ha hjemmelavet frugtmos (det på glas er åbenbart for surt) og kan ikke lide A38 og lign. men spiser ellers rigtig godt 4-5 x dagligt.
KONSISTENS:
Han er (helt bogstaveligt talt) ved at kaste op når jeg giver ham mos med mange klumper i.
Han vil tydeligvis gerne have mad og bliver ved med at åbne munden til mere, men det er lige somom hans krop ikke vil ha det der meget klumpede mad.
Han har ikke en pløk i munden endnu men er meget glad for at sidde og sutte på en tyk skive agurk eller blomme så helt hårde ting går ok.
Nu skal han jo helst snart til at spise lidt mere rigtig mad, hvad gør vi for at afhjælpe den her opkaste-refleks.
SØVN:
Han sover på eget værelse og det gik smadder godt i starten men nu er vi fanget i lidt af en møgsituation.
Han er i snart 1 1/2 måned vågnet hver time hele natten igennem.
Han græder og kalder på os og ofte er han ...
... fanget i en helt vild stilling i sengen når vi kommer ind til ham.
Han sov førhen fra 20-00 fra 00-03 og fra 03-07 og det var ok for os men det her renderi er ved at tage livet af os.
Vi ender ofte med at tage ham ind i vores seng i løbet af natten simpelthen fordi vi ellers ikke lukker et øje.
Han bruger sut men har aldrig været mega afhængig af den og sov også før i tiden nogen gange uden (når han først var faldet i søvn).
Vi venter altid og ser om han selv ka falde i søvn igen og det sker da også engang imellem at han selv ka finde tilbage til søvnen, men 80% af tiden må vi hjælpe ham.
Han er forholdsvis nem at lægge, jeg synger en sang og sidder lidt ved sengen til han sover, det tager ml 5 og 30 min og det er helt fint for os, problemet er at han vågner og vågner.
Vi er ved at blive sindssyge, og jeg gruer noget for at skulle tilbage på arbejdet så lidet udhvilet, hvad gør vi?
Jeg slutter lige med et ca. Oprids af vores dag:
06.00 vågner, bliver ammet sover til 08.00
08.00 Morgenmad: havregrød m ælbe (på sødmælk) eller øllebrød (m sødmælk)
11.00 amning inden lur og derefter lur ca 1 1/2 time
13.00 frokost mos af forsk. slags (han ka li alle smage undtagen avokado og torskerogn) med sødmælk og noglegange kød
15.00 øllebrød/grød
15.30 lur til ca 17.00
18.00 aftensmad mos m. kød og mælk.
Hvis vi er heldige ka vi snige en amning ind her.
19.30 natteritual (mini portion grød, et lævn fra hans laktulose periode, vi er igang med at sløjfe den men det tager tid)
Sover ca. 20.00
Jeg håber du kan hjælpe os med de her tre ting, vi ville simpelthen være dig evigt taknemmelig hvis du (især) ku løse vores sove problem.
Tak for en rigtig god brevkasse.
Med venlig hilsen
Nanna
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vegetar og veganer
Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.
Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.