Brev:
Godnat og sov godt - nej tak

Hej Helen
Tak for en god hjemmeside.
Jeg har nu 2 drenge, det er den lille Peter, jeg har udfordringer med på sovefronten.
Han har været en dårlig sover siden han blev født, er nu 13 måneder. Så det har været hårdt, er heldigvis stadig på barsel/orlov. Peter er startet i vuggestue den 1. nov. han begyndte at gå da han var 10 måneder, og han er en glad og ivrig dreng.
Indtil i går aftes har jeg lagt ham til at sove hver aften ved at jeg har siddet hos ham indtil han sov i egen seng, det har han kunnet siden han var ca. 8 md.
Men storebror på nu 3 år (lige blevet) er ved at være træt af at vente alene i stuen på at lillebror skal sove, så jeg vil gerne kunne lægge Peter til at sove uden jeg skal sidde der til han sover. Jeg giver ham en flaske hver aften (200-250 ml.) MME, vil i øvrigt lige høre om jeg kan give alm. minimælk i stedet for (opvarmet)?
Flasken vil jeg fortsætte med lidt endnu, så han ikke skal undvære 2 ting samtidig.
Jeg er blevet alene med drengene den 1. aug. og det går godt - med faren m.v..
Jeg har læst din bog - om emnet sovning, og har også læst: sov i gennem uden gråd. Men synes ikke jeg har set de vise sten endnu.
I går ville jeg så prøve "se til metoden", og Peter var også stille de første 3 gange jeg gik fra ham, men begyndte så at brokke sig, og jeg gik ind og ...
... lagte ham forsigtigt ned, den 4 gang og de følgende - måske 10 gange var han mere og mere ulykkelig når jeg gik, var aldrig mere væk end 2-3 min. af gangen, han endte med at slet ikke ville sove i sin seng, så han sad hos mig og faldt i søvn, hvorefter jeg lagde ham ned og sove videre, han vågnede derefter ca. hver time og skulle trøstes.
Vågner altid i løbet af natten, så er jeg inde og lige trøste og give en sut. Håber også på at den ønskede ændring vil ændre på det. Det her med at han falder i søvn når jeg er der, men vågner så, og så er jeg væk.
Så nu er jeg helt nervøs for at jeg har ødelagt hans ellers tilfredshed med at komme i egen seng.
Jeg prøvede "godnat og sov godt-metoden" med Erik da han var ca. 10 md., men synes ikke den var god (virkede dog efter 3 aftner), har også læst at den kan "skade" barnets glæde ved at komme i seng, og barnet kan føle sig afvist, et ar på sjælen.....
Så nu er jeg i vildrede, da jeg gerne vil have Peter til at sove alene (falde i søvn alene), men ikke vil have at han er SÅ ulykkelig når han skal sove.
Peter er en glad og tryg dreng, som er nysgerrig på livet og undersøger alt.
Så vil du evt. give en "kørevejledning" en konkret plan på hvordan man kunne gøre det?
Og må man tage ham op hver gang han bliver ked af det, i træningsceancen?
Hilsen
Trine
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Madras til barneseng
Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.
Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.