Brev:
Slår sig selv - 19 mdr.

Hej Helen.
Min datter på 1½ år er begyndt at slå sig selv i hovedet. Ikke hårdt, men bare lige sådan et 'dask', hvis du forstår hvad jeg mener...
Hun kan finde på at gøre det, når hun bliver frustreret over noget f.eks. at hun ikke må få en kiks mere eller hvis hun bliver sur over noget andet. Det kan jeg på sin vis godt sætte mig ind i, hvorfor hun gør og vi afleder hende da også. Men hun kan også finde på - uden at der har været konflikt eller utilfredshed med noget - at stille sig midt i stuen og søge vores blik og så slå sig selv.
Hvorfor gør hun mon det?
Vi har før sagt 'nej' og taget hendes hånd væk, men er begyndt at ignorere hende, når hun gør det. Det virker egentlig ok.
Lidt om hende:
Hun ...
... er en sød, stille og rolig pige, som er begyndt at blive lidt fræk på den gode måde ;o) Hun snakker løs herhjemme og er god til at snakke, har vi fået at vide. I vuggestuen siger hun ikke meget og det er først her efter et halvt års tid i vuggestuen og efter tre store drenges exit til børnehaven at hun er begyndt at sige noget og åbne mere op deroppe.
Hun er ret genert overfor fremmede og man skal virkelig gøre sig umage for at få et smil, hvis man ikke kender hende! Overfor familiemedlemmer, hun ikke ser så tit, skal hun også lige tø op - og det lader vi hende naturligvis gøre i sit eget tempo.
Hun elsker gymnastik og er glad for de andre børn på holdet og tumler rundt med et stort grin på.
Venlig hilsen Mette
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Spinalbedøvelse
Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.
Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...
Mødregruppe
De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.
Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.
Det kan være en stor glæde at mødes med andre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!