Brev:
At råbe af sit barn
Kære Helen
Tak for dine gode svar til mine spørgsmål.
Jeg skriver da jeg de sidste par dage har haft så dårlig samvittighed, at jeg har haft kvalme og ikke har kunnet sove om natten.
For et par nætter siden vågnede min dreng et utal af gange omkring kl. 05 om morgenen vågnede han igen og græd - blot en halv time efter, at han var vågnet sidst. Jeg prøvede først at putte dynen godt omkring ham og give sovebamsen uden effekt. Så prøvede jeg at give ham sut, så brystet (han var blevet ammet en halv time forinden) ingen af delene hjalp og han skreg bare højere og højere.
Jeg tog ham op, men han blev ved med at skrige, jeg nynnede og vuggede ham, men intet hjalp og han SKREG. Han virkede helt ude af sig selv og for at få kontakt med ham (og i ren afmagt) råbte jeg meget højt: HALLO?! lige ind i hovedet på ham :'( Et kort øjeblik stoppede han for derefter at græde så hjerteskærende, at han dårligt kunne få luft. Jeg blev helt paf over, at jeg lige havde skræmt mit barn fra vid og sans og lagde ham ved siden af mig.
Min mand var selvfølgelig vågnet af alt den ståhej og skyndte sig ud af sengen, tændte lyset, greb fat i den hylende dreng, åbnede vinduet så han fik frisk luft, og så stoppede han med ...
... det samme med at skrige. Bagefter puttede jeg ham ind til mig og sang ham til ro. Jeg kunne ikke sove bagefter fordi jeg var så ked af det og havde det så skidt med mig selv. Jeg har haft det dårligt over det lige siden - tænk at jeg, hans ultimative tryghed, gjorde ham så bange. Jeg er normalt et meget roligt menneske og råber aldrig af ham og kunne aldrig finde på at gøre det igen.
Han er en tryg dreng, der sagtens kan lege selv, men også siger til så snart han vil sidde hos en og lege.
Jeg kan bare ikke lade være med at tænke på, om han har fået et lille ar på sjælen af, at opleve hans mor blive så vred?
Jeg vil aldrig råbe af ham igen, for det ligger mig så fjernt, og det er bestemt ikke den måde jeg selv er opdraget på eller vil opdrage på. Men kan en enkelt smutter være nok til at gøre ham skræmt?
Han har nu virket glad og social som han plejer efter episoden, jeg hader bare, at han skal have den grimme oplevelse med i bagagen.
Skal jeg blive ved med at punke mig selv, eller kan jeg med ro i sindet forsøge at lægge det bag mig, velvidende at den ene gang ikke har givet ham en skræk i livet?
Med venlig hilsen
en førstegangsmor, der er meget forsigtig og skræmt over, at hun kunne gå så vidt.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.