Brev:
Kostvaner og kræsenhed
Kære Helen!
Tusind tak for dit svar angående Noah, vi forsøger ihærdigt at kører den nye rytme ind, og det går rigtig fint.
Nu skriver jeg til dig angående vores datter Alberte på 2 år og 8 mdr, da vi er meget usikre på hvordan vi skal gribe hendes kostvaner og kræsenhed an.
Alberte har siden hun begyndte på skemad og til hun var knap to år, spist stort set alt hvad der blev serveret for hende, og jeg har altid gået meget op i at lave sund og varieret mad til hende og os. Men jo mere selvstændig Alberte er blevet, jo mere forskelligt mad fravælger hun.
I løbet af en dag serveres og spiser hun ofte dette:
Morgen mad: Havregrød, øllebrød eller rugbrød med ost
Formiddag: Brød og frugt (spiser stort set alt slags frugt og elsker det)
Frokost: Rugbrød med pålæg (kan lide mange forskellige slags pålæg) (3 x ugentligt varm mad i vuggestuen kartofler, kød, suppe og lign.)
Eftermiddag: Brød. frugt, frugtgrød, yougurt
Sen eftermiddag: Frugt, gulerødder, champignon, agurk, ananas, ærter (dette er de synlige grønsager hun vil spise, og hun spiser dem oftest hvis de bliver serveret på dette tidspunkt, er det til selve aftensmaden gider hun dem sjældent)
Aftensmad: Det er her vores store problem er.
Alberte kan lide pasta og ris og sammenkogte retter, pølser, frikadeller eller kød lavet som frikadeller, hun bryder sig ikke om kyllingebryst der er skåret i stykker eller hakkebøf og lignende. Og så min store bekymring, hun vil ikke længere have kogte kartofler eller kartoffelmos, kun ...
... kartoffelbåde i ovnen eller pommesfritter. Vil heller ikke have sovs.
Vi synes vi har prøvet meget, for at få hende til at spise kartofler og sovs, fx sørget for, at hun var meget sulten, presset hende og lokket hende med tegnefilm efterfølgende osv. Ignoreret hende og accepteret at hun ikke ville have det, og bare sørget for at der var en god stemning ved bordet.
Jeg har læst at hvis hun skal have lov til at have rugbrød, som hun altid beder om, når hun ikke kan lide maden, så skal der gå mindst en time efter aftensmaden, så hun ikke ”ved hun bare kan få noget andet”, dette har vi altid holdt fast i.
Alberte fortæller selv at hun ikke kan lide kartofler, og hun er ofte sur og tvær når vi siger at der er aftensmad, det virker som om, hun på forhånd er bange for, at det er noget hun ikke kan lide, og ved så at vi forsøger at presse hende, hvilket aldrig har hjulpet, og vi derfor er stoppet med for et par mdr. siden.
I vuggestuen fortæller pædagogerne at hun spiser både kartofler og kød, og der ikke er nogen problemer.
Vi aner bare ikke hvad og hvordan vi skal gøre, er helt på bar bund, for vi kan jo ikke tvinge hende, og jo mere vi presser hende jo mere bange er hun for at smage nyt.
Problemet er også, at vi skal have andet mad med til hende når vi er i byen, og det er rigtig svært for os at accepterer. Skal vi bare lære at accepterer det? Hvad tror du vi gør eller har gjort forkert og hvordan og hvilke gode råd kan du give os til vores skønne pige og hendes madvaner?
Venlig hilsen
Karina
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.