Brev:
Kostvaner og kræsenhed
Kære Helen!
Tusind tak for dit svar angående Noah, vi forsøger ihærdigt at kører den nye rytme ind, og det går rigtig fint.
Nu skriver jeg til dig angående vores datter Alberte på 2 år og 8 mdr, da vi er meget usikre på hvordan vi skal gribe hendes kostvaner og kræsenhed an.
Alberte har siden hun begyndte på skemad og til hun var knap to år, spist stort set alt hvad der blev serveret for hende, og jeg har altid gået meget op i at lave sund og varieret mad til hende og os. Men jo mere selvstændig Alberte er blevet, jo mere forskelligt mad fravælger hun.
I løbet af en dag serveres og spiser hun ofte dette:
Morgen mad: Havregrød, øllebrød eller rugbrød med ost
Formiddag: Brød og frugt (spiser stort set alt slags frugt og elsker det)
Frokost: Rugbrød med pålæg (kan lide mange forskellige slags pålæg) (3 x ugentligt varm mad i vuggestuen kartofler, kød, suppe og lign.)
Eftermiddag: Brød. frugt, frugtgrød, yougurt
Sen eftermiddag: Frugt, gulerødder, champignon, agurk, ananas, ærter (dette er de synlige grønsager hun vil spise, og hun spiser dem oftest hvis de bliver serveret på dette tidspunkt, er det til selve aftensmaden gider hun dem sjældent)
Aftensmad: Det er her vores store problem er.
Alberte kan lide pasta og ris og sammenkogte retter, pølser, frikadeller eller kød lavet som frikadeller, hun bryder sig ikke om kyllingebryst der er skåret i stykker eller hakkebøf og lignende. Og så min store bekymring, hun vil ikke længere have kogte kartofler eller kartoffelmos, kun ...
... kartoffelbåde i ovnen eller pommesfritter. Vil heller ikke have sovs.
Vi synes vi har prøvet meget, for at få hende til at spise kartofler og sovs, fx sørget for, at hun var meget sulten, presset hende og lokket hende med tegnefilm efterfølgende osv. Ignoreret hende og accepteret at hun ikke ville have det, og bare sørget for at der var en god stemning ved bordet.
Jeg har læst at hvis hun skal have lov til at have rugbrød, som hun altid beder om, når hun ikke kan lide maden, så skal der gå mindst en time efter aftensmaden, så hun ikke ”ved hun bare kan få noget andet”, dette har vi altid holdt fast i.
Alberte fortæller selv at hun ikke kan lide kartofler, og hun er ofte sur og tvær når vi siger at der er aftensmad, det virker som om, hun på forhånd er bange for, at det er noget hun ikke kan lide, og ved så at vi forsøger at presse hende, hvilket aldrig har hjulpet, og vi derfor er stoppet med for et par mdr. siden.
I vuggestuen fortæller pædagogerne at hun spiser både kartofler og kød, og der ikke er nogen problemer.
Vi aner bare ikke hvad og hvordan vi skal gøre, er helt på bar bund, for vi kan jo ikke tvinge hende, og jo mere vi presser hende jo mere bange er hun for at smage nyt.
Problemet er også, at vi skal have andet mad med til hende når vi er i byen, og det er rigtig svært for os at accepterer. Skal vi bare lære at accepterer det? Hvad tror du vi gør eller har gjort forkert og hvordan og hvilke gode råd kan du give os til vores skønne pige og hendes madvaner?
Venlig hilsen
Karina
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.