Svar: Kostvaner og kræsenhed
Kære Karina
Det lyder for mig som om at jeres datter lige nu brager igennem selvstændighedsalderen og måden hun særligt markere sig på, viser egen vilje og selvstændighed - det er ved middagsbordet om aftenen.
Jeres datter lyder ikke kræsen, hun spiser faktisk meget fint og meget varieret i løbet af dagen. Hun har ingen problemer med at spise hverken kartofler eller andet til frokost i vuggestuen og det er super netop at give hende grøntsager sen eftermiddag, fordi hun netop gerne vil spise dem der - faktisk et råd jeg ofte giver forældre.
Men om aftenen har hun ikke særlig meget lyst til at spise og måske fordi hun udmærket er klar over at det giver en reaktion hos jer. Hun er meget bevidst om at hun ved at lukke munden sammen, skubbe tallerkenen væk eller sige "det kan jeg ikke lide" får en reaktion fra jer, hun får en masse opmærksomhed og det synes hun om.
Hun er jo også blevet storesøster og skal lige nu dele jer med lillebror, som naturligt fylder mere og mere og også gør mere og mere stads ud af sig selv. Han charmerer alt og alle, når han sidder ved bordet, måske har han endda overtaget hendes plads for bordenden, hvor han nu sidder og troner imens hun er rykket ned for siden af bordet ved siden af en af jer?
Der er masser af grunde til at jeres lille pige, gerne vil gøre et nummer ud af aftensmaden og søger ekstra opmærksomhed der.
Jeg synes I skal prøve ikke at gøre for meget ud af det og det med at hun ikke må få rugbrød før efter en time ... Jeg synes faktisk I skal give hende ½ skive rugbrød sammen med den varme mad, netop fordi der så altid er et eller andet hun kan lide og noget at gå igang med.
Det er netop vigtigt at hun forbinder det at spise med noget hyggeligt og rart og udgangspunktet er naturligvis at hun kan spise det samme som I andre. De dage hvor I får pasta, ris eller andet hun er glad for, så kan hun gå igang med det, men de dage, hvor I ved at hun ikke vil spise særlig meget, så server fra starten lidt brød sammen med maden. Hun lærer på den måde at blive sat til bordet og gå igang med at spise sammen med I andre.
I skal ikke bekymre jer ...
... over at hun så ikke spiser kartofler og sovs den dag, I skal ikke være kede af at hun ikke spiser kylling - hun har jo spist godt til frokost, hun har også fået lidt grøntsager som før aftensmad - så ro på, gør ikke noget nummer ud af det, gør det ikke for interessant.
Med hensyn til at hun nogle gange næsten kan virke nervøs for at skulle spise og allerede på forhånd har en opfattelse af at det nok er noget hun ikke kan lide - tag hende med i madlavningen. Hun kan sagtens være med til både at lave mad, skære grøntsager, komme i små skåle, stille dem på bordet osv. Så hun er en del af det der foregår. Det vil være dejligt for hende og for jer og det vil gøre det at spise til noget hyggeligt og noget I er fælles om.
Med hensyn til at hun skal have speciel mad, når I er ude - nej det skal hun ikke. Hvis I er ude og der er lavet almindelig børnevenlig mad, så kan hun sagtens spise noget af dette. Og det er igen meget vigtigt at I ikke siger "det kan Alberte ikke lide", eller "Alberte er lidt kræsen" eller at I f.eks. medbringer mad hjemmefra - for det vil jo kun forstærke den rolle, at hun netop ikke kan spise som I andre. Så når I er nogle steder, så må hun spise det der er på bordet. Der vil altid være mindst én ting hun godt kan lide, om ikke andet brødet. Og hvis hun siger "det kan jeg ikke lide", så må I bare sige "jamen så spiser du bare brød" og så er den ikke længere.
I skal nyde maden og I skal verbalisere positivt omkring maden, "mmm hvor smager det godt", "nej hvor er kødet mørt", "sikke en dejlig sovs" osv. så hun hører at mad er noget I sætter pris på, noget I nyder - også når I er ude og spiser hos andre, så er det vigtigt at tale om maden som noget positivt og dejligt "sikke en dejlig sovs du har lavet mormor" og så kan I jo håbe at hun på et tidspunkt gerne vil smage, det mormor har lavet ... :)
Netop det at hun hører jer, kan godt gøre at hun selv får lyst og spørger "hvad er det?" eller lignende og det er så indgangsport til at prøve noget nyt. Det er meget bedre end at presse hende :)
Håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.