Svar: Overgive sig til søvn
Kære I
Det lyder for mig som om at din dreng har rigtig meget brug for trygheden når han skal sove og derfor synes jeg det er rigtig godt, at prioritere at sidde hos ham, så han falder trygt og roligt i søvn.
Når du prøver at gå, så bliver han synligt ked af det og det lyder næsten som om at det at du har forsøgt at gå fra ham, har lagret sig i ham, så han nu næsten ikke tør overgive sig til søvnen, fordi han så er bange for at du går - jeg får lidt på fornemmelsen, at han ligger og holder øje med dig, holder øje med om du går og derfor kæmper mod søvnen.
Det lyder derfor for mig som om at du er nødt til lige nu at prioritere at være hos ham, for at han netop for tilliden tilbage og forstår at du er der for ham og ikke forlader ham.
Samtidig er det dog også vigtigt at du ikke bruger 1 time eller mere på at han skal sove og derfor vil det være rigtig godt, at du i en periode ikke putter ham før kl. 20.30, hvis det er der, han erfaringsmæssigt er parat til at skulle sove. Det er vigtigt at du får nedbragt ventetiden i sengen, så han stille og roligt begynder at få lidt erfaring med sig om at det at blive puttet til natten ikke er en helaftens-forestilling, men noget som sker stille og roligt og indenfor overskuelig tid for jer begge.
Jo mere tryg og rolig du kan gøre ham, jo bedre er det og lige nu vil det som sagt være rigtig godt at du accepterer at være ved hans side. Men afkort tiden ved at putte ham sent.
Med hensyn til middagslur, så lyder det som om at det er lidt af en kamp at få ham til at sove midt på dagen og jeg synes ikke I skal kræve at han sover. Men det vil være rigtig godt, hvis han kunne få mulighed for at ligge på en madras, få lidt lidt historie ...
... hvor han ligger stille og lytter imens. Så hans krop for ro og hvile. Hvis han har brug for at sove, så vil han måske nogle gange alligevel falde i søvn og har han ikke brug for det, så er det bare super at han har hvilet sig.
Prøv at tage "presset" fra ham, lad være at sige "du skal sove nu" for så vil han med det samme protestere og stritte imod. Sig i stedet: "du skal bare hvile dig" og se om han så ikke vil acceptere det at ligge lidt ned og få lidt ro :)
Til sidst vil jeg lige sige, at det er godt at udredningen på Glostrup har givet jer en forklaring på jeres drengs størrelse. Selvom det er hårdt at få en diagnose, så giver det jer sandsynligvis også en ro, at vide hvad det er og I kan tale om det og give andre en forklaring.
Når han har Silver Russell syndrom, er det dog også vigtigt at han holder den mad i sig, som han får og det er uhensigtsmæssigt at han bliver så ked af det, at han ender med at kaste op. Endnu en god grund til at sidde hos ham om aftenen:)
Jeg synes I skal prøve at tale med lægerne om, hvorvidt det mon kunne hjælpe jeres dreng til større ro både dag og aften, at få nogle udstrækningsøvelser, måske lidt massage eller lignende af jer (I kan læres op af en fysioterapeut), fordi han naturligt godt kan have brug for dette. Hvis man kan gøre noget for at hjælpe ham til større fysisk ro og dermed mere søvn, så vil det jo være godt for ham :)
Selvom han udvikler sig rigtig godt motorisk, så kan han godt have behov for hjælp til at slappe af i sine muskler, i sin krop og det kunne måske hjælpe ham til bedre at kunne overgive sig til søvnen både dag og nat ...
Jeg håber du kan bruge lidt af mine tanker videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire