Annonce

Annonce

Svar: Vågen om natten - hvordan får vi hende til at sove?


11. januar 2011

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Dejligt at høre fra dig igen og tillykke med lillesøster :) Det lyder som om at I har to meget forskellige børn, men det lyder også som om at I trives som en familie på fire og at I har det godt .... :)

Når jeg ser din plan for dagen, så er der især en ting som slår mig, og det er at din datter ofte sover en lille lur sidst på eftermiddagen mellem 17-17.30. Det gør hun uanset om hun sover to lidt længere lure, eller om hun sover ½ time fire gange dagligt - der ligger ofte en lur sent på dagen.

Dette er problematisk fordi det er sådan, at den søvn der ligger efter kl. 16 naturligt vil "æde" af nattesøvnen. Det betyder at, når din datter sover her, så vil hun enten være meget svær at få i seng, hun vil vågne meget tidligt - eller, hun vil som du oplever, få en vågenperiode midt om natten.

Det er derfor vigtigt at du forsøger at skabe en rytme, hvor hun spiser, er aktiv og sover på nogenlunde faste tidspunkter hver dag. Hun skal op på samme tid, hun skal i seng på samme tid og hun skal sove sine to lure, så hun kan holde sig vågen om eftermiddagen og stadig komme i seng i passende tid.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 04/05: Ammes og sover videre som nu

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: Frugtmos, frisk frugt i hånden at sutte på, giv hende evt. små bidder af en blød bolle med lidt smør, vand af kop.

Puttes til formiddagslur kl ca 10 og skal ikke mere ammes først

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.

Ammes rigtig ...


Annonce

... godt, gerne fra begge sider og puttes herefter til middagslur ca kl. 13.30, må her meget gerne sove 2-3 timer.

Eftermiddag 16: Tilbydes flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.

Powernapper ikke mere om eftermiddagen.

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, ris, indmaden af en frikadelle, lidt laks, sovs osv. Maden skal smage af noget og være interessant. "Boller i karry" kan være en hofret i denne alder:) Suppleres med en kartoffelbåd, et stykke kogt blomkål, broccoli eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop.

Ammes og puttes til natten 19.30-20


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster

Ud over at hendes powernap sen eftermiddag påvirker nattesøvn og kan give opvågning midt nat, så er det naturligvis også vigtigt at hun begynder at spise mere rigtig mad. De 5 skefulde du nævner er ikke et måltid, hun skulle meget gerne op på ca. en dl. til hvert måltid nu ...

Når du putter hende til middagslur, så vil det være rigtig godt at du i en periode overvejer om du skal trille hende i barnevognen for at være sikker på at hun holder sig sovende. Modsat, kan det også være at hun begynder at kunne sove længere, når du ikke længere ammer formiddag, fordi hun så forhåbentlig vil spise mere rigtig skemad til frokost.

Du skal også sikre dig at hendes mave fungerer, hvis hun har tendens til forstoppelse, så vil det naturligt påvirke appetitten, så det er vigtigt at holde gang i maven, for at hun også spiser.

Jeg håber du kan bruge ovenstående plan og tanker videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Mellemmåltider børn

Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.

Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.

Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...

Læs mere i Babylex

Quinoa

Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.

Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine altid venlige svar - de giver os noget at tænke over - og lidt ro til det bekymrede moderhjerte ...

Mor til Magnus 15 måneder


Annonce