Brev:

Lader de andre bestemme og følger bare efter

---

Kære Helen,

Denne gang er det min datter på 3,5 år, jeg skriver om. Jeg er rigtig bekymret for, hvor glad og tryg hun føler sig.

Hun har altid været en utrolig glad, nem og dejlig pige, der ikke har de der hysteriske anfald, som man hører og ser andre kæmper med. Hun gør, hvad vi beder hende om, og hun elsker at hjælpe til. Hun er helt fantastisk velopdragen og vi oplever ikke konflikter med hende. Men er det forkert? Nogen gange kan man glemme, at hun kun er 3 år. Hun har talt flydende siden hun var knap to år. Hun kan tælle til 30, er ved at kunne hele alfabetet og lærte højre/venstre, da hun stadig gik i vuggestue. Alt sammen noget de har været imponeret over i hendes institution.

Problemet er jo så bare, at sådan er resten af børnene ikke i hendes institution og ved legeaftaler herhjemme. Her ser vi børn, der vil bestemme, ikke venter på tur, bliver aggressive, når de ikke kan bruge sproget til at fortælle, hvad de vil. Og det går ud over vores lille prinsesse. Det skærer i hjertet at se, at hun bliver trynet og tit hopper ud af legen og kun kigger på. Hun lader de andre bestemme over hende.

Hendes bedste veninde er netop sådan. Hun er direkte ond i mod hende. Så meget at vi har talt med hende om det at være gode og dårlige venner. Vi har prøvet at fortælle hende, at hun ikke skal finde sig i at blive skældt ud og hundset med. Men hun vil gerne lege med pigen. Vores datter er meget tynd og ...

---

---

... hendes veninde er utrolig kraftig og derved meget stærk. Hun er over 6 mdr ældre, men det synes ikke at gøre nogen forskel, da vores lille datter jo er så fremmelig.

Jeg har prøvet at tage en snak med pædagogerne men desværre er det en meget ringe institution, der har været præget af meget uro. Den skal lukke om knap 3 mdr og det præger jo de ansatte endnu mere. Dog har vi egentlig aldrig syntes, at de har gjort det særlig godt. De kan godt se, at hun bliver trynet, men de gør ikke noget ved det. Vores datter går ikke til de voksne, hvis hun slår sig eller hvis hun er ked af det. Det viser jo helt klart, at hun ikke har tillid til dem. Det har vi påpeget.

Jeg ved virkelig ikke, hvad vi skal gøre. Vi prøver at give hende så meget selvtillid og styrke hjemmefra, men vi kan jo ikke styre, hvad der sker, når vi ikke er der. Jeg har det ok med, at hun er stille og indadvendt, fordi det har jeg også været hele mit liv, men man skal ikke lade sig tryne. Hun skal være bedre til at kunne sige fra. Vi har prøvet at lege herhjemme, hvor hun får lov til at bestemme det hele. Og hun nyder det! Bare for at vise hende, at det er ok, at hun bestemmer.

Hvordan giver vi hende styrken og troen på, at det er ok, at hun siger fra? Hvordan undgår vi, at de andre er så onde mod hende? Jeg ved godt, at børn nogen gange er lidt strenge mod hinanden, men her er det bare ikke gengældt...

Håber du kan hjælpe.

Mange hilsner fra mig

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---